Ingen fine fornemmelser

orkester Spids Nøgenhat blev genoplivet efter en laengere pause og opnåede et folkeligt gennembrud med albummet ’Kommer med fred’ og ikke mindst hittet ’Lolland Falster’.

God fortaelling

Men stjernen er dog ikke blevet større, end at Guf stadig er nødt til at bijobbe som bartender for at få enderne og pladesamlingen til at haenge sammen.

Den debuterende instruktør Palle Demant har med andre ord fået en rigtig god fortaelling foraeret, da han i 2011 besluttede sig for at følge Guf i både tykt og tyndt.

Nedslidt varevogn

Fra udmarvende jobs på halvtomme scener efter en lang køretur i en nedslidt varevogn efterfulgt af endnu laengere naetter på øl, tjald og coke til triumferende koncerter foran et menneskehav på Roskilde Festival.

Og Guf har ingen fine fornemmelser. Vi får lov til at komme med hele vejen i såvel øvelokalet som sovevaerelset. Men også hele vejen ind i Gufs sind hvad enten det drejer sig om succesens tveaeggede svaerd eller reflektioner over den pris, som der på et eller andet tidspunkt må forventes at skulle betales for det hårde liv.

En dødsbevidsthed der bestemt ikke bliver mindre, da vennen og samarbejdspartneren Ralph A. Rjeily bukker under for cancer.

Ikke flatterende

Men under både opture og tømmermaend pulserer en aldrig svigtende kaerlighed til musikken – ikke mindst garagerocken og den psykedeliske af slagsen. Man er ikke i tvivl om, at den har vaeret det hele vaerd.

’Born to Lose’ er et naergående, men bestemt ikke flatterende portraet af en gennemsympatisk mand, der har taget nogle valg her i livet, som han er fuldstaendig klar over konsekvenserne af. Måske lige bortset fra det der med populariteten.

Må han og filmen vaere en inspiration til andre: Gør det du braender for, og gør det helhjertet og vedholdende. Det er faktisk den største succes, du kan opnå.

hq