RASMUS HELVEG (R)

Er det rigtigt, at det fremover ved et ja kommer til at vaere Europaudvalget, der kommer til at tage de fleste beslutninger, altså 15 medlemmer af Folketinget? – Nej. Europaudvalget er et mini-folketing, og udvalget og Folketinget har samme flertal. Du kan ikke komme i en situation, hvor udvalget mener et og Folketinget noget andet. HOLGER K. NIELSEN (SF) Hvis Europol blandes helt udenfor, hvilke argumenter kan I så give for et ja og et nej? – At almindelige mennesker får flere rettigheder, og at virksomhederne får lettere ved at inddrage gaeld fra udenlandske plattenslagere.

SOFIE CARSTEN NIELSEN (R) Hvordan kan det vaere, at politikere altid underspiller EU’s indflydelse i Danmark og overspiller deres egen indflydelse i EU? – Jeg siger meget klart, at EU har stor indflydelse i Danmark. Fordi Danmark er så meget en del af Europa på alle måder. Det er lidt ligesom at have en andelslejlighed. Man er en del af et faellesskab; hvis man gerne vil have andelsforeningen til at fungere, må man engagere sig. Får man altid sin vilje? Nej, selvfølgelig ikke, men man får helt sikkert mindre ud af bare at brokke sig.

Seks grunde til ja

1 For ja-siden er Danmarks fortsatte deltagelse i det europaeiske politisamarbejde afstemningens absolutte hovedtema. Det er derfor, ja-partiernes valgplakater handler om noget med politiet. 2 Politisamarbejdet i Europa har hidtil vaeret mellemstatslig – hvilket vil sige, at landene samarbejder som selvstaendige lande uden om det normale EU-beslutningsapparat. Men i løbet af foråret vil samarbejdet glide over og blive EU-reguleret, og så kan vi ikke på grund af vores retsforbehold siden 1993 vaere med. 3 Men ja- og nej-partierne skaendes ikke bare om retsforbeholdet – de er også uenige om, hvad afstemningen egentlig handler om. Nej-siden fastholder, at vi med et ja dropper hele retsforbeholdet, mens ja-siden staedigt holder fast på, at retsforbeholdet ikke opgives, men bare erstattes af en såkaldt tilvalgsordning, hvor vi f.eks. siger ja til Europol, men nej til asylsamarbejde. 4 Ender det med et ja, ryger retsforbeholdet dog i sin hidtidige form, men en raekke af de undtagelser, som Danmark har haft gennem forbeholdet bl.a. i forhold til EU’s flygtningesamarbejde, bliver bevaret. De kan kun – siger ja-siden – fjernes efter en folkeafstemning. Det forpligter partierne sig politisk til, men ikke juridisk. Og hvad er ja-partiernes garanti vaerd, hvis der pludselig skabes et flertal i Folketinget for noget andet. Så er vaelgerne haegtet af, fordi tingene kan aendres uden juridisk garanti for en folkeafstemning. 5 Ja-partierne peger også på en raekke fordele for erhvervslivets retssikkerhed i EU. 6 Endelig vil et ja sende signal til de andre EU-lande om, at Danmark er på vej ind i ’kernen’ af EU-samarbejdet. Et nej vil signalere det modsatte – at vi måske er på vej ud.