VI ER SÅ KLAR
KLAVS BRUUN JØRGENSEN kan regne med sine store L’er, når Danmark møder Japan – der havde Danmark alvorligt i KNAE for fire år siden i Brasilien
Skarpskytterne er klar!
Klavs Bruun Jørgensen måtte tilbringe en spansk weekend stort set uden missilbestykket assistance på højre back, fordi de to store L’er og venstrehaender hver døjer med ømme højreknae.
Men Line Jørgensen og Louise Burgaard er klar, når Danmark lørdag åbner VMballet mod Japan foran 12.000 tilskuere i Herning – og et par millioner ved skaermene.
– Knaeet har det fint. Jeg er klar til at give den 100 procent til alle traeninger og kampe. Knaeet var bare lidt overbelastet, da jeg kom, og nu er det meget bedre. Sundhedssektoren er fantastisk, siger kaptajn Line Jørgensen.
God fornemmelse
Louise Burgaards springerknae har også fået det meget bedre:
– Jeg har ikke vaeret i hallen siden fredag, men jeg skal løbe senere i dag og også lave fintebevaegelser. Jeg har gjort alt for at optimere, og jeg har en god fornemmelse. Jeg føler ikke, jeg kan gøre mere, så nu har knaeet bare at makke ret, siger FCM-spilleren bestemt.
– Det er selvfølgelig irriterende, men det er også en del af at vaere håndboldspiller. Det er øv – men sådan er det. Jeg må vende det til noget positivt og sige til mig selv, at til gengaeld for at spille har min krop fået noget ro. Så den er endnu mere klar, siger Louise Burgaard.
Line Jørgensen
Åbningskampen byder på Japan, og Solens døtre voldte sidst danskerne store kvaler ved VM i Serbien for to år siden, da de rapfodede kamikaze-krigere holdt remis ved pausen og blot blev nedlagt med fire måls difference.
Naer gået galt
Ved VM to år tidligere var det naer gået helt galt! Danmark mødte japanerne i ottendedelsfinalen, var nede med én og havde det svineheld, at den japanske landstraener trak timeout-kortet i samme øjeblik, en af hans spillere sprang ind over fri til skud. Ann Grete Nørgaard udlignede på straffe efter 60 minutter og tvang opgøret ud i forlaenget spilletid.
Louise Burgaard
Danmark vandt 23-22 … – De spiller helt anderledes, end vi er vant til. Fuldstaendig anderledes! De er så små, og jeg kan huske, vi taenkte: Vi skal bare ned og stå fladt på seks meter. Men når de snyder os dernede, er der ingen, der kan nå at hjaelpe én. Derfor er det vigtigt, vi kommer frem på dem.
Dramaet i Brasilien
Hun husker dramaet dengang i Brasilien:
– Det var forfaerdeligt, da AG skulle tage det straffe. Gudskelov scorede hun. Da vi endelig havde vundet, var det jo en forløsning ad helvede til. Vi troede, vi var ude. Nu skal vi hjem! Det var et kaempe antiklimaks, fordi vi lige var nået dertil, hvor vi kunne se vejen til semifinalen. Den var naesten sikker, ikke, og så får man sådan et chok, siger Line Jørgensen.
– Det er en af de vildeste kampe, jeg har prøvet at spille. Det var sjovt bagefter, men undervejs … Knap så morsomt, siger hun.
– Dengang havde jeg ikke arbejdet så meget med det mentale og sad og taenkte puha! Hvad er konsekvensen
Knaeet har det fint. Jeg er klar til at give den 100 procent til alle traeninger og kampe Jeg føler ikke, jeg kan gøre mere, så nu har knaeet bare at makke ret
De to venstre-haender Line Jørgensen og Louise Burgaard er i strålende humør inden åbningskampen mod Japan på lørdag. Småskaderne med knaeene ser også ud til at vaere et overstået kapitel.
nu? Nu kommer vi ikke til OL, og vi kommer ikke videre her. Jeg taenkte og taenkte, og jeg kan huske, jeg reagerede fysisk. Stod bare og rystede
over hele kroppen. Jeg frøs og kunne slet ikke styre det.
I den sidste timeout beordrede Jan Pytlick, at unge Burgaard skulle tage ansvaret – og den sidste afslutning.
– Jeg var lidt rystet. Men jeg kom aldrig til skud, fordi Pernille spillede Susan Thorsgaard, der fik det afgørende straffe. Vi scorede fra syv meter. Jeg var ret lettet, da den gik ind …