Mortens vandgang

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt var suveraen topscorer ved valget til Europa-Parlamentet i maj 2014, og det har han vaeret flink til at påpege i medierne vaeldig mange gange.

Som da han for nogle måneder siden udtalte til Ekstra Bladet:

– Jeg fik det højeste antal stemmer, nogen dansker har fået.

Nu er ord som ’ydmyghed’ og ’beskedenhed’ aldrig blevet naevnt i forbindelse med Messerschmidts navn, men ifølge flere af Ekstra Bladets kilder er valget steget ham til hovedet:

– Han kan gå på vandet med så mange stemmer, og ingen har fortalt ham, at han skal opføre sig ordentligt.

Forvirret pige

Det gør han så heller ikke.

Da et af Dansk Folkepartis medlemmer af Europa-Parlamentet, Rikke Karlsson, meldte sig ud af partiet i protest, fordi hun ikke kunne få økonomisk indsigt i to EUorganisationer, som Messerschmidt havde fingrene nede i, erklaerede han i Berlingske:

– Det virker på mig mest af alt, som om hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende.

Messerschmidt ser i det hele taget ud til at have det svaert med kvinder. Og omvendt.

Anna Rosbach sad i Europa-Parlamentet sammen med Messerschmidt indtil 2011. Så havde hun fået nok og forlod partiet. Messerschmidt kaldte siden den dengang 67årige Anna Rosbach for ’en forskruet lille pige’.

Det ligner et mønster, ikke?

Lukkethed

Nå, men Messerschmidt bedyrede, at der ikke var det mindste at komme efter. Rikke Karlssons angreb var insinuerende og ubehagelige, og alt var i den skønneste orden. De to organisationer havde i 2014 brugt ti millioner skatteyderkroner helt efter reglerne. Han ville bare ikke laegge bilagene frem ...

Her kan jeg lige citere, hvad Messerschmidt har udtalt til fagbladet Journalisten:

– Et demokrati kan ikke fungere, hvis borgere og journalister ikke kan kontrollere magthaverne. Det skaber mistillid.

Og hvad Messerschmidt har skrevet på nettet: ’Alt for meget i EU foregår i dag i lukkethed. Det gaelder både i Kommissionen, Rådet, EU-parlamentet og ved Domstolen. Dansk Folkeparti ønsker langt større åbenhed – eksempelvis om pengesager.’ Messerschmidt kunne altså egenhaendigt opfylde sit og sit partis braendende ønske om større åbenhed. Og så ville han ikke. Ikke fordi der på nogen måde var noget at skjule. Slet ikke. Alt var gået efter reglerne. Han havde bare ikke lige lyst til at føre bevis for det.

Og det kan man måske godt forstå, da det 14 dage senere kom frem, at den ene af organisationerne havde betalt en million kroner tilbage parlamentet, fordi pengene var brugt ukorrekt. I en rapport blev brugen af EUmidlerne omtalt som ’skødesløs’ og ’overdreven’.

Messerschmidt mente, at det kun var en bagatel og slet ikke noget at tale om.

Våde fodspor

Kønnere blev det ikke, da Europa-Parlamentet kraevede godt 120.000 kroner tilbage, som Messerschmidt og Dansk Folkeparti uretmaessigt havde fået til leje af en skonnert, der i 2013 sejlede rundt til 16 danske byer.

Nu kan jeg nok høre dit spørgsmål:

– Hvad skal manden med en skonnert, når han kan gå på vandet?

Men her skal det siges, at Messerschmidt havde flere partifaeller med på turen, og de havde åbenbart ikke den samme evne til at gå i Jesu våde fodspor.

Ud over at gå på vandet nåede Messerschmidt også at gå fra bakkesangerinden Dot Wessmann efter otte års samliv. Sådan noget kan vi andre jo ikke kloge i, men det virkede voldsomt, da Messerschmidt bagefter udtalte til Ekstra Bladet:

– Dot har gjort mig til den, jeg er.

Et frygteligt ansvar at laegge på en enkelt kvindes spinkle skuldre.

Messerschmidt fortjener en torsk – men kandidaten i morgen er godt nok også uhyre staerk.

Hvad skal manden med en skonnert, når han kan gå på vandet