Vi har hinanden
Majbritt Søndergaard saetter en aere i, at hendes datter, trods en stram privatøkonomi, har kunnet beholde sit kaereste eje
Som enlig, sygemeldt mor med 2500 kroner om måneden til mad, tøj og alle andre fornødenheder i hverdagen ved Majbritt Søndergaard alt om, at en hest kan vaere dyr i drift. Men selv om det smukke dyr snildt kunne saelges og lette den 46-årige kvindes økonomiske byrde, så har hun sat en aere i at gøre det modsatte og beholde datterens dyreste eje.
– Jeg ved, hvor meget det betyder for Laerke (datteren), og så giver jeg hellere afkald på andre ting, lyder det afklaret fra Majbritt Søndergaard, der selv blev sygemeldt efter en rideulykke for seks år siden. Ved ulykken braekkede hun nakken, og hun har siden døjet med diskusprolaps flere gange.
Majbritt Søndergaard blev single for fire år siden, da faderen til hendes to yngste børn, Laerke på 17 og Simon på 12 år, flyttede fra huset i landsbyen Vroue ved Skive. Inden da havde hun fået sit aeldste barn, Jakob på 25 år, med sin første mand, som hun ikke laengere har kontakt med.
– Meget havde vaeret nemmere, hvis Laerke og Simons far ville tage mere ansvar, men det gør han desvaerre slet ikke i det omfang, jeg ønsker, siger Majbritt Søndergaard.
Afkald på goder
For Majbritt er det en fysisk udfordring bare at kunne varetage de daglige pligter i hjemmet såsom støvsugning og rengøring. Alligevel hviler der et pres på hendes – i overført betydning – smalle skuldre, fordi kommunen bliver ved med at forhale hendes sag i håb om, at hun bliver i stand til at varetage et job.
– Det er, som om de (kommunen) er totalt ligeglade med, at jeg har flere laegers ord for, at jeg er ude af stand til at påtage mig et fuldtidsjob. Jeg vil højest kunne arbejde ti timer om ugen, når det bliver aktuelt, siger Majbritt Søndergaard med et frustreret suk.
Spaendt livrem
Hun er uddannet industrioperatør og har også arbejdet som paedagogmedhjaelper, og i hendes pressede økonomiske situation var der ikke noget, hun hellere ville end at kunne bestride et fuldtidsjob.
– Vi har måttet spaende livremmen ind og har vaeret nødt til at give afkald på mange materielle goder, som vi tog for givet for få år siden, siger hun og naevner internet, tv-pakke, ferier, biografture og restaurantbesøg som eksempler på ting, den lille familie har sparet vaek.
Smider aldrig mad ud
Majbritt Søndergaard understreger, at hun ikke kunne drømme om at klynke eller beklage sig over et liv, som så langtfra er uden daglige økonomiske bekymringer.
– Vi smider aldrig mad ud og køber så ofte som muligt ind på tilbud. Man laerer at få det maksimale ud af sine penge. Fordelen ved det er samtidig, at man laerer at saette pris på det, man har, siger hun, inden vi vender tilbage til hesten og omverdenens syn på den.
– Mange taenker sikkert, at når vi har råd til at have en hest, så må vi også have råd til alt muligt andet. Det gør Laerke ked af det, at nogen kan sige, at vi burde saelge hesten.
Man laerer at få det maksimale ud af sine penge
– Hvorfor skulle vi det? Hun har haft den naesten hele livet, og at jeg var uheldig at vaere ude for en ulykke, skal ikke vaere ensbetydende med, at hun skal undvaere sin hest. Så vil jeg hellere undvaere frisørbesøg og spise havregrød for at få tingene til at haenge sammen, siger Majbritt Søndergaard, der med en eventuel julepakke fra Dansk Folkehjaelp vil få langt nemmere ved at imødekomme julen uden de daglige økonomiske bekymringer.
– Jeg håber at kunne købe en gave til mine børn, som de bliver glade for, men det er ikke altafgørende. Det afgørende er, at vi har hinanden og kan hygge os sammen.