Flygtninge-udgifter helt ude af kontrol
Flygtninge ved graensen. Hans Engell mener, at der herhjemme ikke tales åbent om, at udgifter, der venter forude på udlaendingeområdet, vil aede det hele.
lyste de røde lamper for alvor. I SIDSTE UGE Udgifterne på flygtningeområdet er ude af kontrol, og det bliver vaerre.
Så hvorfor tør Løkke, Mette Frederiksen og de andre partiledere ikke fortaelle sandheden til vaelgerne? Nemlig at der de kommende år overhovedet ikke bliver plads til skattelettelser hverken i bunden eller toppen, medmindre man flytter rundt på skatte- og afgiftssystemet eller skaerer hårdt i velfaerden eller vil acceptere uacceptable underskud på de offentlige finanser. For sandheden er, at de udgifter, der venter forude på udlaendingeområdet, vil aede det hele og mere til.
I Sverige har regeringen ligeud sagt, at det kommer til at gå ud over velfaerden, når landets udgifter til flygtninge naeste år stiger fra 3,2 pct. af statens samlede budget til 6,4.
tales der mindre åbent om HERHJEMME konsekvenser af den store indvandring. Uanset om det er kommunalpolitikere, embedsmaend, boligfolk, folketingspolitikere bag facaden eller forskere er meldingen den samme: Masseindvandringen i EU som også Danmark er staerkt påvirket af, vil koste samfundet milliarder de kommende år. Og på flere centrale felter bl.a. boligområdet er der ingen som helst planer for, hvordan man vil håndtere udfordringen.
IKKE, når vi taler arbejdsmarked. HELLER DI og forskellige store virksomheder vil gerne have flere udlaendinge til landet, men primaert de højt uddannede. DI har ikke planer endsige løsninger for, hvordan man vil håndtere årlige indrejsetal på mindst 25.000, hvoraf langt hovedparten ikke har noget, der minder om kvalifikationer, der matcher det danske arbejdsmarked. Hvem skal tage sig af dem – altså ud over skatteyderne?
Og selv tillaeringen går langsomt. Beregninger fra Rockwoolfonden viser, at hver gang der kommer 5000 ikke-vestlige indvandrere til landet, koster det statskassen to milliarder kroner om året på grund af ikke-vestlige indvandreres høje arbejdsløshed.
Finansminister Claus Hjort måtte for nylig aendre sit finanslovsforslag fra forventninger om 15.000 indrejsende til 25.000. Men selv det tal er meget fra realiteterne. De 25.000 vil med familiesammenføringer og nye børn i løbet af få år blive til 50.000. Altså tal som betyder, at den befolkningstilvaekst, som igennem en del år har ligget på omkring 20.000, her vil tredobles.
saetter også fokus på det UDVIKLINGEN helt centrale spørgsmål: Vil vi i de kommende år overhovedet kunne fastholde den nuvaerende danske velfaerdsmodel, som den har vaeret udviklet siden slutningen af 1800-årene? Den er som bekendt baseret på, at vi alle betaler høj skat mod til gengaeld at have fri adgang til velfaerdsydelser af enhver art, børneinstitutioner, skole, dagpleje, aeldreforsorg, sundhedssektoren plus et omfattende system af offentlige ydelser. Har politikerne taenkt sig, at denne universelle model kan fastholdes, og hvordan skal den så finansieres, når en meget stor del af modtagerne ikke har anden indkomst end de offentlige kasser gennem det meste af deres liv?
tingene direkte, f.eks. ENKELTE TØR SIGE forskningsdirektør Torben Tranaes fra SFI – det nationale forskningscenter for velfaerd. Tranaes hører til de moderate, kritiske forskere, når det handler om de lange, linjer i dansk udlaendingepolitik. I sidste uge fastslog han i Børsen på baggrund af sine forskningsresultater, at ’Danmark står over for en ekstra regning på 11 mia. kr., hvis beskaeftigelsen for indvandrere ikke stiger dramatisk de naeste par år’.
Hvis ikke man fra politisk hold finder frem til en løsning på den lave erhvervsfrekvens for ikke-vestlige indvandrere, er der ingen vej uden om højere skatter eller offentlige besparelser, som vil ramme velfaerdsstaten hårdt, mener også andre eksperter.
Dansk Flygtningehjaelps generalsekretaer Andreas Kamm, der i modsaetning til de fleste af sine forgaengere har er realistisk og balanceret forhold til dansk udlaendingepolitik, fastslog, at ’hvis vi vil fastholde velfaerdsstaten i den form, som vi kender i dag, så er der brug for en modernisering af den danske model’.
politikerne ikke meget ALLIGEVEL TALER om de jordnaere problemer, f.eks. hvordan man har taenkt sig at skaffe boliger til de mange tusinde indvandrere. Jeg talte i sidste uge med direktør for BL – Danmarks Almene Boliger – Bent Madsen. Han kunne ved en indtastning i BL’s store register fastslå, at der i hele Danmark fredag formiddag var i alt 1410 ledige boliger i hele den sociale boligsektors mange selskaber og afdelinger. I øjeblikket er kommunernes månedlige behov for boliger til flygtninge på 1200. Ikke uden grund, at formanden for KL, Martin Damm, forleden fastslog, at kommunerne på boligområdet er på vej fra det ’svaere til det naesten umulige’.
Hverken Løkke eller Mette Frederiksen fortaeller sandheden til folk
LØBSK, fremgår AT UDVIKLINGEN ER LØBET også af Økonomisk Redegørelse, som blev offentliggjort torsdag. Løkkes plan om nulvaekst er skudt helt i stykker ligesom hans løfter om, at hans regering ville bremse indvandringen. Intet holder. Det er blandt andet de staerkt stigende udgifter på asylområdet, der får regnestykket til at vaelte.
Alligevel har hverken regeringen eller partilederne noget seriøst, grundigt svar på: Hvad har I egentlig taenkt jer at gøre ved det? Pengene, boligerne, den danske velfaerdsmodel, det sociale system. Sundhedssektoren. Faellesskabet her i landet. Det hele blaeser i vinden.