En døende dreng med forbraendinger på 90 procent af kroppen. En opskåret mave. Øjebliksbilleder af lemlaestede ofre for skud, bomber og knivstik. For en verden i krig
Kathrine Holte kan ikke huske, at Laeger uden Graenser før var rykket ind i et land imod regeringens ønske. Hun skulle derfor også før indrejsen skrive en ’proof of life’-erklaering, så de danske myndigheder med sikkerhed kunne identificere hende, hvis hun skulle falde i kløerne på de forkerte.
– Det var jo svaert at sige, hvad der foregik omkring os. Altså, jeg havde selvfølgelig taenkt mig om. Det gør jeg altid. Men som udgangspunkt var jeg tryg ved, at organisationens folk i Paris var nået frem til, at vores sikkerhed var i orden.
Regionen i det nordlige Syrien var under massive bombeangreb. Der var lange køer af kvaestede, og flere døgn i traek måtte Kathrine Holte og hendes kolleger snyde sig til at sove. Et par timer. Mere nåede de ikke.
TRE ÅR SENERE
ligger Kathrine Holtes pas, papirer, tøj, toiletsager og en rygsaek i en paerevaelling på hendes seng. For en gangs skyld har hun sovet igennem efter at have øst af sin erfaring i flygtningelejre på den graeske ø Lesbos.
Den 1,63 meter høje kvinde har taget en midlertidig pause som katastrofelaege. Som den eneste dansker i Laeger uden Graensers internationale korps af flyvende livreddere, der med få timers varsel kan blive kaldt ud til en krig eller en katastrofe ved verdens ende.
Hun vil gerne af sted igen. Meget gerne til en epidemisk katastrofe som ebola-krisen eller til Syrien for tredje gang. Det vil ikke afskraekke hende, hvis Laeger uden Graenser siger god for sikkerheden. Men efter 20 missioner og hundreder af operationer i områder praeget af krig, kaos, fattigdom og korruption har hun brug for en taenkepause.
Kathrine veksler derfor indtil videre mellem opgaver som laege på en boreplatform ud for Afrikas vestkyst og som sygehuslaege i Grønland.
– Jeg skal finde ud af, hvad jeg vil. Om jeg skal købe en lejlighed? Om jeg skal bo i Danmark? Om jeg skal søge et mere almindeligt laegejob? Det er der ikke noget, der forhindrer mig i. Jeg har bare ikke lyst lige nu. Problemet er, at jeg trives med at holde alle muligheder åbne, og jeg kan rigtig godt li’ opgaver, der varer op til en måned. Ikke mere. Det ligger godt til mig.