Ekstra Bladet

Svaert at klare

Datterens sygdom skubbede alenemor ud i arbejdsløs­hed

- THOMAS SZLAVIK redaktione­n@eb.dk

– Jeg har ingen ord for det, helt aerligt. Jeg har valgt ikke at sige noget, for jeg ved, jeg kommer til at fucke det op, hvis jeg gør det. Så vil jeg nok søge op på mit vaerelse efter trøst.

Det er 13-årige Camilla, der undvigende besvarer spørgsmåle­t om, hvad hun synes om familiens nuvaerende situation. Hendes 17årige bror Casper har helt naegtet at deltage i interviewe­t, fordi han føler, det er pinligt.

– Han er flov og ønsker ikke, at omgivelser­ne skal vide noget om, hvordan vi har det, forklarer den 49-årige mor, Jette Weis fra Borup ved Ringsted.

Søger for første gang

Hun har i år selv bidt skammen i sig og har søgt om julehjaelp fra Dansk Folkehjael­p og Ekstra Bladet.

– Jeg er opdraget til, at man bider taenderne sammen og klarer sig selv. Derfor har jeg ikke tidligere søgt hjaelp i de tre år, hvor økonomien er gået ned ad bakke. Men andre har overbevist mig om, at jeg godt kan tillade mig det, og at det er lovligt. Camilla stiller op til interview med sin mor, Jette Weis, men hun er ikke meget for at sige noget, fordi det vil fucke hende op. Derfor har jeg søgt julehjaelp i år for at få råd til at holde jul sammen med mine børn.

Pension til husleje

Familien er husvild for øjeblikket og har midlertidi­gt fået tag over hovedet hos en af Jette Weis’ gamle skolekamme­rater i Herfølge, mens de venter på akutlisten for at få en ny lejlighed i Borup.

– Vi boede simpelt hen for dyrt og havde ikke råd til huslejen. Derfor blev vi nødt til at flytte uden at have noget at flytte hen til, forklarer Jette Weis, som for at have råd til huslejen har vaeret nødt til at haeve sin pensionsop­sparing i utide.

– Men til sidst måtte jeg give op. Der var simpelt hen ikke penge til huslejen.

Datter fik Aspergers

Indtil for tre år siden så tilvaerels­en tryg og god ud for den lille familie, der klarede sig fint efter en skilsmisse fra børnenes far tre år tidligere. Jette Weis havde en god og vellønnet stilling i Vaerdipapi­rcentralen. Men så fik Camilla konstatere­t Aspergers syndrom, der er en form for autisme, som blandt andet går ud over evnen til at have social kontakt med andre.

– Sygdommen betød, at jeg ikke laengere kunne arbejde fuld tid, fordi Camilla havde brug for, at jeg var mere hjemme. Desvaerre kunne jeg ikke blive enig med arbejdsgiv­eren om at komme på deltid, så i stedet blev jeg fyret.

Jette Weis kom på dagpenge, men efter to år faldt hun sidste år ud af systemet på grund af den forkortede dagpengepe­riode.

– Det lykkedes heldigvis for mig at skaffe et deltidsjob i Ringsted, inden jeg skulle have vaeret på kontanthja­elp. Men det holdt kun et år, så nu er jeg igen uden arbejde, og jeg ved endnu ikke, om jeg har optjent ret til dagpenge eller skal på kontanthja­elp. Det er min a-kasse ved at finde ud af, så uvisheden er stor her op til jul. Jeg ved ikke, om jeg har noget, når vi kommer sidst på måneden, siger hun.

Skal blive i socialt miljø

Boligsitua­tionen har ikke gjort det nemmere for familien, som af hensyn til datterens sygdom ikke kan søge bolig andre steder end i og omkring Borup, fordi hun er nødt til at blive i sit vante sociale miljø.

Jette Weis er uddannet regnskabsa­ssistent og leder efter nyt job med lys og lygte.

– Men det er jo ikke ligefrem nemt, heller ikke når man naermer sig en alder på 50 år. Vi har vaeret på en økonomisk nedtur. Men jeg må sige til mig selv, at det er godt en gang imellem også at prøve at komme derned, hvor man skal vende hver eneste femøre, selv om det ikke er sjovt. Så jeg håber, julehjaelp­en kan gøre, at vi kan få en hyggelig og dejlig jul, siger den husvilde mor.

Datteren Camilla er heller ikke meget meddelsom omkring juleønsker.

– Jeg ønsker mig ikke rigtigt noget. Jeg har, hvad jeg har brug for. Jeg har mine fantastisk­e venner, siger hun.

Jeg håber, julehjaelp­en kan gøre, at vi kan få en hyggelig og dejlig jul

 ?? FOTO: THOMAS SZLAVIK ??
FOTO: THOMAS SZLAVIK
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark