HAR NOGEN SET SF’S GRUP
EFTERLYSNING: Siden folketingsvalget sidste år har Jonas Dahl vaeret en sjaelden gaest på den politiske scene
Vi bringer her en efterlysning: Det drejer sig om gruppeformand og finansordfører Jonas Dahl fra SF, født 26. februar 1978 i Randers.
Dahl er sidst set som kortvarig badegaest i Folketingets vandrehal, som ferierende eller som børnepasser i Aarhus. Han var skatteminister i 40 dage fra 2013 og har siden folketingsvalget sidste år vaeret en sjaelden gaest på den politiske scene.
Eller sagt på en anden måde: I denne weekend holder SF landsmøde i Vejle, og der er rigeligt at tale om.
Blandt andet valgnederlaget sidste år, der sendte SF ned som Folketingets naestmindste parti og med aktuelle meningsmålinger, der ikke giver mange forhåbninger om, at det lysner i øst.
Og så kan landsmødet tale om, hvordan det kan vaere, at SF’s folketingsgruppe, som tilbage i årene blev betragtet som en af Folketingets mest synlige og flittige, er forsvundet i glemsel og usynlighed. Maerkesagerne forsømmes. Hvor er SF i den miljø- og retspolitiske debat? Har SF overhovedet nogen erhvervseller socialpolitik?
Profilløs
Ser vi bort fra partiformand og politisk ordfører Pia Olsen Dyhr, der knokler løs og faktisk gør det glimrende, samt MF’erne Holger K. Nielsen, Karsten Hønge og Jacob Mark, så er resten af folketingsgruppen profilløs. Lisbeth Bech Poulsen og Trine Torp hører man naesten intet til – og slet ikke noget, der f.eks. laegger kant til konkurrenterne i Enhedslisten – og Jonas Dahl, der burde kunne traekke meget mere, deltager ikke i dansk politik.
Holger har meddelt, at han efter 35 år på Borgen tjekker ud ved naeste valg, og Jacob Mark skal som helt ny MF lige laere tingene først. Karsten Hønge gør det på sin småflabede og ligefremme form også glimrende, men er ikke højt elsket hos de tidligere Vilhelmsen-fans.
Pia Olsen Dyhr er dermed temmelig alene i den politiske verden og det på et tidspunkt, hvor SF aldrig har vaeret mere presset.
Alternativet gør alvorlige indhug, og partiet er også hårdt udfordret af Enhedslisten, de radikale og S.
På personsiden er problemet, at SF mangler flere markante profiler. Forude venter et kommunalvalg, som kan blive en gyser. Ved sidste kommunal- og regionsrådsvalg mistede partiet 75 pct. af sine folkevalgte. Frygten er yderligere tilbagegang ved valget naeste år, hvis Alternativet for alvor får etableret sig på den kommunale scene.
En gyser venter
Ryger borgmesterposten i Lejre, og kan SF holde skansen i København? SF har med 115 kommunalpolitikere og ti regionsrødder fortsat en rimelig staerk kommunal base.
Politisk er SF også traengt. For hvor er det lige, der er brug for dem? Det er selvfølgelig den store udfordring for Pia Olsen Dyhr at gøre SF politisk interessant igen.
Overskriften skal vaere ’frihed i faellesskabet’ i modsaetning til LA’s frihed for den enkelte. SF skal igen tage ejerskab til de store dagsordener, hvor partiet tidligere stod staerkt: miljøpolitik med fokus på grønne jobs, børn, familie og arbejdsliv, bedre institutioner for ungerne, bedre offentlig ledelse og så den farlige flygtningepolitik.
SF vil markere sig i forhold til den øvrige venstrefløj ved at sige, at der er graenser for, hvor mange vi kan tage imod. Antallet af indrejste betyder noget. Til gengaeld skal integrationen bl.a. af indvandrerkvinder vaere langt mere effektiv.
Skylder ikke en brik
Sagen er, at S og R har behandlet SF ualmindelig arrogant og ukammeratligt både i forbindelse med partiets kaotiske udtraeden af regeringen i 2014 og efter valget i 2015. SF’erne skylder ikke de to partier en brik, men har ikke rigtig andre muligheder end at støtte en S-ledet regering, selv hvis de radikale skal med.
Mette Frederiksen prøver som ny S-formand at lappe på forholdet til SF’erne, der stadig slikker sår efter regeringsdeltagelse, formandsopgør, valgnederlag og den store udvandring af kendte profiler. Det kraever nemlig ret meget overskud, optimisme og humør at vaere SF’er i øjeblikket.
Fremtiden? Kommunalvalget bliver afgørende for, om SF stadig er et centralt kommunalt parti eller rykker ned i fjerde division. For SF’s skyld må Løkke gerne vente med et folketingsvalg nogle år endnu. Så partiet kan samle penge ind, få sat en ny politisk dagsorden og muligvis få Jonas Dahl til at vende tilbage i arbejdstøjet.
Det sidste kan vise sig at blive det mest besvaerlige. Siden valget har Jonas Dahl vaeret helt vaek, så Pia Olsen Dyhr er temmelig alene i den politiske verden.
For SF’s skyld må Løkke gerne vente med et folketingsvalg nogle år endnu