PENGEMASKINEN Storebaeltsbroen har hentet 39 milliarder hos bilisterne
39,2 milliarder kroner.
Så mange penge har bilister betalt for at have kørt over Storebaeltsbroen siden indvielsen i 1998.
Det viser tal fra Sund & Baelt, som Ekstra Bladet har fået tilsendt i forbindelse med broens årsregnskab, der blev udsendt i sidste uge
De mange milliarder i indtaegt betyder dog langtfra, at gaelden for broens opførelse, der ved åbningen i 1998 var på 36 milliarder, er vaek.
I stedet mangler der stadig at blive betalt 22,5 milliarder kroner indtil 2029. Forklaringen på, at der ’kun’ er blevet afdraget 13,5 milliarder, er, ud over at der selvfølgelig
Der vil komme endnu flere bilister, hvis prisen bliver lavere
skal betales renter, almindelige driftsomkostninger og afskrivninger, og at staten også har fået en del af kagen de seneste år.
I 2009 besluttede et stort flertal i Folketinget, at Storebaelt frem til og med 2022 skal aflevere ni milliarder kroner, som skal bruges til andre infrastrukturprojekter. Hidtil er der blevet afleveret tre milliarder, og den aftale er bilejernes organisation, FDM, utilfreds med.
– Vi er meget kritiske over for, at når Riget fattes penge, ’så tager vi lidt fra kassen, når vi nu har en pengemaskine som den her’, siger afdelingschef Torben Lund Kudsk til Ekstra Bladet.
Prisen ned
I stedet burde den nuvaerende billetpris på 240 kroner saettes ned.
– Storebaeltsbroen bliver Storebaeltsbroen er først betalt helt i 2029. Det skulle vaere sket tidligere, men det fik trafikaftalen fra 2009 sat en stopper for.
stadig mere populaer. Og der kommer derfor større omsaetning, end man havde regnet med. Man kan gøre to ting: Enten få betalt det hele tilbage hurtigere, eller man kunne overveje at saette prisen ned. Det sidste bør man undersøge, siger han.
Han tror, at der vil komme endnu flere bilister, hvis prisen bliver lavere, og det vil gøre noget af det selvfinansierende.
Det har Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, ingen plan om.
– Der er stadigvaek en restgaeld
i omegnen af 23 milliarder kroner, og vi ønsker, at der de naermeste år skal høvles af gaelden. Det er man nødt til. Men på laengere sigt kan man selvfølgelig overveje en gradvis saenkning af taksten, siger han.