Ekstra Bladet

Derfor blev Brøndby en succes

- haren

Morten Olsen tog efter en spillerkar­riere på naesten 20 år over i Brøndby som cheftraene­r i begyndelse­n af 1990. Med sig tog han en form for disciplin, dansk klubfodbol­d ikke havde oplevet på egen krop før.

– Jeg sagde til spillerne, at det kan godt vaere, I tjener en krone, og dem syd for graensen tjener ti. Men hvis I selv vil tjene ti kroner, så skal I arbejde hårdt. Hvad der kraeves af en profession­el i udlandet, det kraever vi også. Når vi har lige så gode muligheder, så skal vi arbejde lige så hårdt. Nok også hårdere end dem. Fem-seks af spillerne blev så siden solgt. Og de kom til at tjene de ti kroner, fortaeller Morten Olsen til Ekstra Bladet.

Bent Christense­n husker tydeligt Morten Olsens indtog i Brøndby:

– Det var en revolution itraenings­mentalitet­en. Den største betydning var, at Morten fik os op i det fysiske gear. Han havde også den internatio­nale erfaring og vidste, hvilke knapper der skulle trykkes på i forhold til, hvordan man skal spille. Vi kom jo i en form, som ingen hold før os havde vaeret i, siger han.

Voldsom aendring

– Men det havde sine omkostning­er. Og ikke alle brød sig lige meget om den benhårde disciplin. Det var hårdt. Jeg var ung og kiggede bare opad. Men der var nogle spillere med koner og børn. For dem var det lige voldsomt nok. Nu blev der virkelig stillet krav til os. Til den måde vi spiste på, og man måtte bland tande tikke ryge i om k la ed n in g s rummet mere, siger Bent Christense­n og griner.

– Dengang var det voldsomme tiltag. Vi rejste mere, og man skulle ligge hjemme på sofaen lørdag formiddag for at vaere klar – ikke tage i Bilka med familien. Der blev også kigget skaevt til fiskefilet­en på Hotel Marina i Vedbaek, siger han med henvisning til spillernes indkvarter­ing inden Europa Cupkampene.

– Men Morten fik åbnet vores øjne for, hvad der skal til, hvis man vil derop, hvor det er rigtig sjovt. Han var den første traener, der var fysisk traener, diaetist, traener og alt muligt andet i samme person, siger Christense­n og bakkes op af Kim Vilfort:

– Det var profession­alisme i en højere grad end det, vi kendte i forvejen. Vi havde vaeret ret så suveraene hjemme og blandt andet spillet lige op med FC Porto, da de vandt Europa Cup’en (i 1987, red.). Men måske blev vi ikke udfordret nok i Danmark. Den første tid havde vi svaert ved at score mål. Blandt andet fordi vi skiftede spillesyst­em, siger den tidligere midtbanesp­iller.

Sammenspil­let

Alle tre er dog enige om, at Olsen var én ting, i forhold til hvorfor Brøndby praestered­e så fantastisk internatio­nalt den saeson. En anden vigtig faktor var truppens sammensaet­ning.

– Vi havde et hold, der havde spillet sammen i fire-fem år – også på landsholde­t. Det gav os en kontinuite­t, siger Bent Christense­n.

– Jeg var en af de sidste, da jeg kom til i 87. Ellers var folk som Lars Olsen, Peter Schmeichel, Faxe, Henrik (Jensen, red.) og Kent Nielsen kommet et eller to år før. Vi spillede derefter fire-fem år med samme grundstamm­e, siger Christense­n og glemmer naermest profiler som Bjarne Jensen, Kim Vilfort og Brian Laudrup, der sammen med Kent Nielsen og Claus Nielsen dog blev solgt, inden Olsen kom til.

– Det var en god portion af de bedste spillere i dansk fodbold på det tidspunkt. Holdet var virkelig sammenspil­let, og tilmed var spillerne i den sidste halvdel af 20’erne, husker Vilfort.

– Det var et fantastisk hold. Året inden jeg kom, var de blevet nummer to (efter OB, red.). Det var jo før Bosman-dommen, så det var muligt for klubber i mindre lande at holde på deres spillere. Derfor havde mange af dem spillet sammen i flere år.

– Fire-fem-seks af dem havde spillet Europa Cup og vundet DM med Ebbe (Skovdahl, red.). Det var ikke saerlig godt i starten, hvor vi arbejdede meget fysisk. Men i efteråret blev det bedre. Og mod Roma stillede vi med en ren dansk startopsti­lling. Det er jo helt unikt. Året efter blev fem-seks af dem tilmed europamest­re, siger Morten Olsen.

Mod Roma stillede vi med en ren dansk startopsti­lling. Det er jo helt unikt. Året efter blev fem-seks af dem tilmed europamest­re

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark