Op til 100 nys om dagen
Op til 100 nys om dagen, det er hverdagen lige nu for mange pollen-allergikere. Snue, snot og op til 100 nys om dagen. Hver femte dansker er plaget af pollen-allergi, og det er specielt birkepollen, der haerger danskernes luftveje i øjeblikket.
Man kalder det høfeber, men i virkeligheden er det et misvisende ord, da det er naese- og øjensymptomer udløst af pollen, som kommer dels fra birketraeer og dels fra graes.
Ukrudtsplanten bynke ’hjaelper’ også lidt til, hvis man ikke skulle vaere plaget nok i forvejen.
De tre pollensaesoner kommer efter hinanden, og birkesaesonen starter nu.
Omkring grundlovsdag bliver den afløst af graes, og i august starter bynkesaesonen.
Det forklarer professor og ledende overlaege Carsten Bindslev-Jensen fra Hudafdeling I og Allergicentret, Odense
– Det klør, øjnene bliver røde, og de løber i vand. Og naesen gør alt det, den kan, for at slippe af med det, der irriterer. Det klør nederdraegtigt. Og så prøver den at blaese det vaek ved at nyse, og det kan vaere op til 100 nys om dagen, siger Carsten Bindslev-Jensen.
Hvis det ikke er nok, så forsøger naesen at skylle det ud, og det gør den ved hjaelp af snottet, der driver lystigt, så man kan bruge en hel kasse Kleenex på en dag. Naeste skridt er, at naesen stopper til, så man ikke kan traekke luft gennem naesen.
– Og så er der faktisk 30 procent, der også får astma i pollensaesonen. Det er jo en endnu mere alvorlig sag. Pollen-allergi findes jo i alle svaerhedsgrader, og vi ser selvfølgelig kun de allervaerste, og der er det helt normalt, at man i de tilfaelde ikke kan passe sit arbejde og sine studier.
– Man ligger bare derhjemme stort set for nedrullede gardiner, og man sover ikke om natten, fordi det klør og kradser og er ubehageligt, Universitetshospital. siger overlaegen.
Men de fleste af de omkring en million danskere, der har pollen-allergi glemmer, at man faktisk kan behandle sig ud af det.
De tager måske lidt medicin i ny og nae, mens laegerne anbefaler, at man skaffer sig kontrol over sin sygdom.
Tag kontrol
– Hos 90 procent af patienterne kan man få kontrol over generne, sådan så de kan passe en almindelig hverdag. Behandlingen er ligesom i tre trin. Det mildeste og det letteste, er desvaerre også det, langt de fleste bruger.
– De tager antihistaminpiller, og det virker hos nogle. Men hos langt de fleste virker det ikke tilstraekkelig kraftigt. Der skal man så bruge naesespray med binyrebarkhormon, og antihistamin, og der er det ekstremt vigtigt, at det anvendes hver dag, siger Carsten Bindslev-Jensen.
Effektiv vaccination
– Man skal have kontrol, forstået på den måde, at der også findes apps, (applikationer på smartphones, red.), som viser, hvad pollentallet bliver den følgende dag, og ud fra dem kan man så planlaegge, hvad man skal.
– Hvis man skal sidde nede i kaelderen og studere hele dagen, så er medicinbehovet formentlig knap så stort, som hvis man skal udendørs. Man skal gå ind og tage kontrol over sin sygdom, og så skal man behandle derefter, og det vigtigste er, 1: At få stillet diagnosen. 2: At få den rigtige behandling, siger Carsten Bindslev-Jensen og tilføjer, at hvis intet af ovenstående virker, så kan man blive vaccineret – og det plejer at have en god effekt.
jaje@eb.dk