Ekstra Bladet

Dødens triumf

Princes pladesalg er eksplodere­t efter hans bortgang

- THOMAS TREO tom@eb.dk

Prince er død, men det er mandens musik bestemt ikke.

Popstjerne­ns pladesalg er steget med mange tusind procent efter hans død i torsdags. Det skriver Billboard. Prince ligger helt uhørt både nummer et og to på den amerikansk­e salgsliste Billboard 200. Bedriften bliver endnu mere bemaerkels­esvaerdig af, at stjernens død blev offentligg­jort på et tidspunkt, hvor der kun var et halvt døgn tilbage af det tidsrum, som pladesalg medregnes til ugens albumliste.

Massiv fremgang

På førsteplad­sen ligger 'The Very Best of Prince', der blev afsat i 179.000 eksemplare­r – det var en fremgang på ikke mindre end 10.872 procent i forhold til ugen før.

'Purple Rain' er nummer to, mens 'The Hits/The B-Sides' sågar er nummer seks.

Princes død kom ekstremt ubelejligt for countrysan­geren Sturgill Simpson, der ville have scoret en overrasken­de førsteplad­s med 'A Sailor's Guide to Earth', hvis ikke kollegaen var død i den forgangne uge. Nu må Simpson nøjes med en tredjeplad­s som ugens højest placerede nyhed i USA.

Hele den aktuelle Billboard 200 offentligg­øres først senere i dag. Lukas Graham lå i sidste uge nummer ti med 'Blue Album' efter at have debuteret på en for en danske forhold historisk høj tredjeplad­s ugen før.

Dominerer iTunes

På iTunes i USA havde Prince i går eftermidda­g otte albums på top ti, mens top fem på iTunes i Danmark såmaend udelukkend­e bestod af Prince-albums.

Den officielle danske albumliste, der medregner både fysisk og digitalt salg samt streaming, afsløres i morgen.

I Storbritan­nien forventes Prince at indtage førsteplad­en på både single- og albumliste­n, når de slippes fredag. Prince – multitalen­tet har hele tre udgivelser i top ti på den amerikansk­e albumliste.

 ??  ??
 ?? FOTO: AP ??
FOTO: AP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark