Lyt til hende, Mette
EFTER TI MÅNEDER som medlem af den socialdemokratiskefolketingsgruppe har Pernille Schnoor fået nok. Farvel uden tak og goddag til Alternativet.
Den 49-årige nordsjaellaender begrunder sin afgang med, at hun er skuffet over, at Mette Frederiksen ikke har taget et opgør med Bjarne Corydons konkurrencepolitik.
Som rød politiker i det meget borgerlige Hørsholm blev hun ikke spået mange chancer, da hun stillede op til folketingsvalget sidste år. Men mod alle odds blev hun valgt ind med 3811 personlige stemmer.
i Politiken skyder I EN KRONIK Schnoor med skarpt mod sit gamle parti, der er blevet ’mere regneark end menneskelige vaerdier’.
Hun var forarget, da Helle Thorning-regeringen saenkede selskabsskatten og løftede topskatte g r ae n sen. Og hun forstod ikke, at hendes gamle parti medvirkede til at forringe kontanthjaelpen og undlod at redde de 60.000 dagpenge modtagere, der faldt ud af systemet.
OG HUN VAR målløs, da Corydon afhaendede store dele af Dong til finansskurken Goldman Sachs.
Pernille Schnoor beroligede sig dog med, at partiet ville genfinde sig selv, når Mette Frederiksen kom til magten. Og det var med den overbevisning, hun satte sig til rette i S-gruppen efter juni-valget sidste år.
Men her kom hun ’i politisk benlås’ og måtte affinde sig med at tage ansvar for smykkelov, familiesammenføringsregler på tre år og strammere og strammere regler for permanent opholdstilladelse.
SCHNOOR skriver i kronikken:
’Da Mette Frederiksen kom til, troede jeg – og sikkert også mange andre – at Socialdemokraterne ville slå ind på en tidligere kurs, og jeg glaedede mig.
Men det stik modsatte er i min optik sket: Opgøret med corydonismen er udeblevet, mens partiledelsen er gået i knae for Dansk Folkepartis asyl- og integrationspolitik i et forsøg på at genvinde tabte vaelgersegmenter. Og som følge heraf er Socialdemokraterne og jeg gledet yderligere fra hinanden.’
LANGT HEN ad vejen har Pernille Schnoor ret.
Mange traditionelle Svaelgere føler, at deres gamle parti har underlagt sig neoliberalismens fokus på konkurrencestaten og svigter tidligere idealer om at forandre og skabe et bedre samfund med social retfaerdighed og lige muligheder for alle.
Men Pernille Schnoor skulle vaere blevet i partiet og kaempet for sine synspunkter i stedet for at give op og traede ind i raekken af parti-shoppere. Det skader hendes sag.
Den må tilfalde KVAJEBAJER: de medlemmer af Det Etiske Råd, som foreslår en afgift på ti procent på røde bøffer for at mindske CO2udslippet. Har de ikke noget fornuftigt at tage sig til?