SIDSTE SKRIDT UD AF STOREBRORS SKYGGE
– En sejr vil ikke bare vaere en manifestation af, at Atlético endelig er en del af det europaeiske fodbold-aristokrati. Den vil også betyde, at de er ligestillede med Real, mener Peter Grønborg
Det er faktisk ikke så laenge siden, at fans af Real Madrid praesenterede et banner med ordlyden ’Søges: AEgte rivaler til et rigtigt lokalderby’.
Det er nemlig heller ikke ret laenge siden, at hvidklaedte Real med hjemmebane inde i det paene forretningsområde sad fuldstaendigt på den madras-stribede lillebror Atlético ude fra det rå ringgade-kvarter.
Og selvforståelsen henholdsvis trivedes og led derefter på såvel Bernabeu som Vicente Calderon.
– Der har altid vaeret den der offermentalitet hos Atlético. Den er sådan lidt AGFagtig, smågriner Peter Grønborg, Viasat-eksperten, der i parentes bemaerket er vokset op i Aarhus og siden har boet i Madrid, hvor han blev lidenskabeligt bidt af spansk fodbold.
– Principielt skulle det jo vaere en storklub med alle de fans, men det har altid vaeret nogle andres skyld. Så var det forbundet, så var det dommerne ...
Underhunden
Forurettelsen har dog først og fremmest vendt en vej.
– De siger altid selv, at Atlético er en følelse – underforstået at Real er de fine fra borgerskabet, the establishment ovre i det fine kvarter, der sidder og klapper lidt ind i mellem, mens man er Atlético. Man er oprørerne, underhundene, der hader de overlegne Real.
– Derfor spiller de også på den måde. Ingen traekker sig. Det handler om at kaempe mod overmagten og vinde. Og på den måde passer nederlaget i Lissabon jo så fint ind i historien, siger Peter Grønborg med adresse til forrige års Champions League-finale, hvor Sergio Ramos udlignede i det 93. minut og fremtvang forlaenget spilletid og Real-sejr.
Siden har Atlético besejret Real i alle andre turneringer, og de ti opgør har budt på fem sejre og fire uafgjort, før Real vandt sidste år – i Champions League.
Derfor vil aftenens finale også vaere så kaerkommen en mulighed for Diego Simeone og hans hårdtarbejdende soldater i flyvevåbenets tidligere klub.
– En sejr vil ikke bare vaere en manifestation af, at Atlético endelig er en del af det europaeiske fodbold-aristokrati. Den vil også betyde, at de er ligestillede med Real, bemaerker Peter Grønborg.
Han boede i Madrid, da Simeone som spiller i 1995/96 var med til at forløse mange års titelhunger med The Double for Atlético. Så faldt klubben igen tilbage og havde faktisk ikke vundet et lokalderby i 14 år, før Simeone som traener tog Copa del Rey i 2013 – på Bernabeu.
– Siden Lissabon har Simeone haft overhånden. Real er en klub af stjerner, Atlético er et hold. På den måde er han den perfekte traener. Det har altid vaeret klubbens varemaerke.
Reals vaerste modstander
– Han har som den eneste vist, hvordan man går op mod tikitaka, og man må sige, Atlético er mestre i at forsvare sig, mens Real Madrid hylder det offensive spil. at hans strategi er god – indtil man kommer bagud og skal sadle om, tilføjer Peter Grøndborg, der ser Atlético som den vaerst mulige modstander for Real.
– De ved godt, at de ingenting giver vaek og at bare en halv fejl kan betyde nederlag. De ved også godt, at de egentlig havde tabt den finale i Lissabon.
Mens Simeone har hentet resultater, er også klubben vokset omkring ham. Et nyt stadion er på vej, og samtidig er klubbens akademi blevet genrejst i en grad, så det har leveret fire faste folk til hans startformation.
– Og så har det vaeret så imponerende at følge, hvordan de naesten hvert år har mistet stjerner som Aguero, Falcao, Courtois, Forlan, Costa og bare erstattet dem. I dag har de vel naesten et bedre hold end for to år siden, mener Peter Grønborg.
Mens lillebror er vokset til, er der dog stadig lang afstand, når det handler om international haeder. Atlético jagter stadig sit første, europaeiske mesterholdstrofae på San Siro i aften, mens Real kan hente sit 11 af slagsen.
Der har altid vaeret den der offermentalitet hos Atlético. Den er sådan lidt AGF-agtig
Real M.-Atletico M. 20.45 på 3+