EUaftale med Tyrkiet kan skabe totalt kaos
EU-landene har indgået DEN AFTALE, med Tyrkiet om visumfrihed for 79 millioner tyrkiske statsborgere, risikerer at udvikle sig til en katastrofe, når vi taler flygtningestrømme, terrorisme, våbensmuglere, organiseret kriminalitet og indvandring.
Sådan lyder vurderingen fra en raekke internationale eksperter, mens politikerne foreløbig bider negle og håber på, at det hele ikke går så galt.
Efter planen skal det hele starte denne sommer.
PRIS, EU er blevet VISUMFRIHEDEN ER DEN tvunget til at betale, mod at Tyrkiet lukker graensen for flygtninge fra Mellemøsten til EU-området.
Ud over visumfriheden forpligter EU sig til at modtage et antal lejrflygtninge fra området plus at betale ca. 45 mia. kr. til Tyrkiet.
Aftalen er ikke endelig godkendt i EU, men det ventes at ske i slutningen af naeste måned. En forudsaetning er, at Tyrkiet opfylder 72 specifikke krav, bl.a. om sikkerheden i deres pas plus aendringer af tyrkisk terrorlovgivning.
Indtil videre er det gået traegt, og eksperter tvivler staerkt på, at tyrkerne overhovedet kan overholde fristerne eller vil leve op til aftalen.
Eksempelvis har praesident Erdogan sagt, at EU ikke skal blande sig i den tyrkiske terrorlovgivning, som han bl.a. bruger til at faengsle journalister og lukke dagblade. ‘I går jeres vej, vi går vores’, sagde han.
med kommissionsformand EU-TOPPEN Jean-Claude Juncker i spidsen haevder modsaetningsvis, at intet bliver godkendt, medmindre Tyrkiet lever op til kravene. Den tror ikke mange på. Juncker siger så meget. Det er nemlig Erdogan, der sidder med den lange ende.
For hvis der er noget, Unionens politikere frygter mere end andet, er det, at Erdogan dropper aftalen og åbner graenserne for flygtninge. En million flygtninge oveni den tidligere million vil formentlig sende England ud af EU og skabe politisk og vaelgermaessigt oprør. Det var meningen, at visumaftalen skulle traede i kraft i juni, men Erdogan sagde forleden, at hans ultimative krav er oktober.
Med visumfrihed til Tyrkiet venter så en uoverskuelig situation på flygtningeog kriminalitets-området, som bl.a. integrationsminister Inger Støjberg har advaret om internt i den danske regering og i EU-rådet.
The Telegraph advarede I DEN BRITISKE AVIS eksperter forleden om, at terrorister og organiserede kriminelle i større omfang ventes at søge tyrkiske pas for at kunne rejse til EU-lande uden kontrol, lige så snart visumaftalen traeder i kraft. Det samme fremhaeves i en rapport fra EU-Kommissionen.
Den tidligere chef for den britiske efterretningstjeneste, sir Richard Dearlove har betegnet aftalen med Tyrkiet som ’pervers’ og sammenlignet den med Den tyrkiske praesident, Erdogan, sidder med den lange ende, når det gaelder aftalen med EU.
at opbygge et benzindepot ved siden af en ildebrand.
Tyrkiets 79 millioner indbyggere vil med aftalen få ret til at rejse ind i Schengen-området og opholde sig her i 90 dage. EU-Kommissionen peger på, at aftalen giver lettere bevaegelighed i EU for ’kriminelle og terrorister som er tyrkiske statsborgere eller udlaendinge med bopael i Tyrkiet’.
Som om den mundfuld ikke er nok, har EU-Kommissionen for nylig foreslået visumfrihed for Kosovo, Ukraine og Georgien, som alle tre er lande med en omfattende organiseret kriminalitet og mafia-virksomhed.
Kosovo har eksempelvis produceret 300 Syrien-krigere – det højeste antal pr. indbygger i Europa.
som leverer betydelige DEN TYRKISKE MAFIA, maengder af narkotika, sexslaver, illegale våbentransporter og flygtninge til EU-området, får også nye arbejdsmuligheder og ventes ifølge The Telegraph at udvide sine aktiviteter i Vesteuropa, så snart visumkravet droppes.
Hertil kommer udsigten til en voldsom stigning i antallet af asylansøgninger. Omkring halvdelen af folk med tyrkisk baggrund i Danmark – svarende til omkring 30.000 indbyggere – er af kurdisk oprindelse.
Netop kurderne betragter Erdogan som sine fjender. I sidste uge vedtog det tyrkiske parlament således en kontroversiel lov, som fratager folkevalgte immunitet for retsforfølgelse. Det skete, efter Erdogan havde beskyldt det prokurdiske parti for at vaere en politisk afdeling af kurdiske terrorister og kraevet dets medlemmer stillet for retten anklaget for terrorisme.
I sidste uge vurderede en ekspert fra en taenketank i Istanbul, Gareth Jenkins, i Information, at op mod en million kurdere over en årraekke vil søge mod Vesteuropa på grund af den håbløse og desperate situation i det sydøstlige Tyrkiet. ’I dag koster det i omegnen af 70 euro (ca. 500 kr.) at flyve til en by i Tyskland. Det kan alle skaffe’, sagde han.
Tyrkiets 79 millioner indbyggere vil med aftalen få ret til at rejse ind i Schengen-området og opholde sig her i 90 dage
højrisikabel. FOR DANMARK ER UDVIKLINGEN Visumfriheden betyder, at tyrkiske statsborgere med pas kan rejse frit ind i landet og umiddelbart efter ankomsten søge asyl.
De pågaeldende har efter reglerne krav på en individuel behandling, og eksempelvis vil indrejsende med kurdisk baggrund kunne angive ’politisk forfølgelse’ som asylmotiv.
Under alle omstaendigheder vil de danske udlaendingemyndigheder stå med en helt ny udfordring, når visumfriheden er etableret.
Den generelle bekymring i EU er stor, hvilket i forrige uge fik integrationsministrene til at vedtage en ‘nødbremse’. Hvis tyrkere og ukrainere misbruger visumfriheden, kan aftalen suspenderes, og det skal kunne ske hurtigt og effektivt.
Inger Støjberg var blandt de, der pressede mest på for at få den aftale, men problemet er bare, at ’nødbremsen’ kun kan aktiveres af landene i faellesskab og ikke enkeltvis. Støjberg har samtidig peget på, at der indtil videre ikke herhjemme opleves noget stort asylpres fra tyrkiske statsborgere.
Men aftalen er altså heller ikke trådt i kraft endnu.