God nat med natteravnen
Rasmus Seebach er i en uvant position. Han er en presset mand i toppen af poppen.
Successangerens seneste album, ’Verden ka’ vente’, er en stor-saellert, men han plejer jo at lave megasaellerter, og Seebach er overhalet af Lukas Graham som danskernes foretrukne popidol.
På Jelling Musikfestival var den familievenlige københavner tilmed programsat mellem midnat og 1.15, hvilket virkede ret forrykt. Han sled sig dog til en spinkel arbejdssejr foran et noget klatøjet publikum, der forinden var gået bananas til Nik & Jays herlige abefest.
De små hang på skuldrene af foraeldrene, mens Seebach spaenede flittigt rundt på scenen og beviste, at mens han står noget stille på plade, så flytter han sig mere live.
De underligste ting
Tre besnaerende korpiger var med til at skabe liv i den velkendte hitparade, som klaedeligt blev leveret med en lidt mere organisk og varm sound end det kantede lydbillede, der plejer at kendetegne Seebach.
Det lunede i den jyske nattekulde, hvor folk taendte telefonerne og rakte dem i vejret, da popstjernen spillede ’Under stjernerne på himlen’.
– Tak fordi I gav mig den smukkeste oplevelse nogensinde, sagde Seebach efterfølgende.
Han udbryder altså de underligste ting.
Kunne starte forfra Netop hans uskolede og lettere enfoldige fremtoning er imidlertid stadig en stor kvalitet, og man føler sig simpelt hen godt tilpas i hans selskab.
Flere publikummer bukkede under for traetheden og gik glip af veldrejede udgaver af ’Uanset’ og ’Olivia’, men Seebach så ud, som om han havde energi nok til at spille hele saettet forfra igen.
Danskerne er muligvis ikke så vilde med Seebach, som de har vaeret, men Seebach er stadig helt vild med at vaere Seebach.
Heldigvis da. tom@eb.dk