Man kan vaere cykeltyv, og man kan lave millionkup med helikoptere i en bankcentral i Sverige. Jeg straebte efter det sidste
én gang, så ryger min prøveløsladelse, og jeg skal møde på arbejde hver morgen klokken syv. Jeg må aldrig traede ved siden af. På den måde er jeg jo netop IKKE fri laengere, lyder hans erkendelse.
Henrik Hjorth er også fuldstaendig bevidst om, at han ikke kan traenge igennem med ord:
– Jeg har så mange gange sagt, at nu er det slut, og nu kommer jeg videre. Folk tror ikke på mig. Det eneste, jeg kan gøre, er at taenke langsigtet og bevise det modsatte.
IRONISK NOK HAR DET
svaereste ikke vaeret mødedisciplinen og de snaerende krav. Det har vaeret savnet af det kriminelle kick, der ikke altid kan opvejes af glaeden ved at knokle sig til en lovformelig hyre.
Men det kunne den, da han for nylig foraerede sin kaereste en brugt Nissan Almera i fødselsdagsgave. Henrik Hjorth havde købt den for 5000 kroner. Penge han havde svedt sig til som arbejdsmand.
– Jeg kunne se min praestation i hendes glaede i øjnene. Den følelse ville jeg ikke bytte for noget i verden. Det var ikke ligefrem en Ferrari. Men jeg havde virkelig slidt for de penge. Det var så blaeret, at den bil var resultatet af, at jeg havde brudt badevaerelsesgulve op og løftet mursten og spande op på tredje sal. De er eddermame tunge, mand.
Men Henrik Hjorth indrømmer, at hans fortid som hard core-indbrudstyv er naesten umulig at laegge bag sig.
– Det sker nok aldrig. Skal jeg vaere helt aerlig, så havde jeg på et tidspunkt i vinter virkelig lyst til at blive kriminel igen. Det er en sygdom. En form for alkoholisme. Det kriblede i mig. Jeg savnede pengene. Spaendingen. Det har jo i mange år vaeret en stor del af min personlighed. Det var det, jeg kunne og var ekspert i.
Fristelser har der vaeret nok af. Mobilopkald fra kriminelle makkere, der sagde ’kom nu, mand’. Kup som bare ventede. MEN KAERLIGHEDEN
til Emilie Bøg Wieland og ulysten til igen at skulle sende undskyldende breve fra en faengselscelle og svigte sine løfter til sine nye, bekymrede svigerforaeldre og en lille haer af sagsbehandlere i Skat, Tårnby Kommune og Kriminalforsorgen har vaeret staerkere. Mange gange staerkere.
– De tror på mig. Det er det, der er hele forskellen. Det specielle ved min situation er jo, at jeg skal bruge laengere tid på at nå mine mål end de fleste andre, og at de fejl, jeg har begået som kriminel, følger med mig. Det gør de erfaringer og faerdigheder, det har givet mig, til gengaeld ikke. De er stort set ubrugelige, siger Henrik Hjorth.
Emilie Bøg Wieland erkender, at det har ’vaeret hårdt’ evig og altid at skulle forsvare sin kaereste.
– Men han har også vaeret der for mig, og nu støtter jeg ham i, at han ikke bare kan saette sig i ny gaeld og sejle sin egen sø.
Emilie Bøg Wieland ved også, at vildskaben i hendes kaereste ikke kan og skal holdes fuldstaendig nede.
– Jeg holder ikke op med at vaere en drengerøv og kan stadigvaek tage til Bosnien med nogle kammerater og skyde med AK-47-rifler oppe i bjergene. Emilie og jeg vil også gerne feste. Men nu stopper festen altså klokken to, forklarer Henrik Hjorth.
Motivationen er ikke udelukkende, at de skal overbevise tvivlerne og studere eller møde på arbejde klokken syv.
– Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vil have børn, og at vi arbejder på sagen, fortaeller Emilie Bøg Wieland.
FOR ET ÅR SIDEN
forklarede Henrik Hjorth, at en fremtid som familiefar er det største, han kan forestille sig. Dengang var han uhjaelpeligt single. Det er han ikke laengere. Henrik Hjorts løfter i Ekstra Bladet for nøjagtig et år siden har fået et mere realistisk perspektiv:
– Jeg VIL ikke dø som kriminel. Det er slut. Jeg er så traet af det der liv med søvnløshed og stress. Jeg har ikke nerver til det laengere. De kender mig alle sammen, betjentene, og så får jeg jo et år plus reststraf for hvert et indbrud, så det kan slet ikke betale sig. Nej, tiden løber, og jeg vil fandeme også have kaerlighed og kildevand. Og børn. Det er min største drøm.
Kaerligheden og Side 9-pigen fik Henrik Hjorth i julegave. Det gode liv er i fuld gang med at indhente mestertyven, der hellere vil vaere familiefar, husejer og lønmodtager end indbrudstyvenes konge.
Se også Emilie Bøg Wieland som søndagens side 9-pige i Ekstra Bladet. Det er tredje gang, den fotogene amagerkaner gør avisen smukkere