Kraever milliardforklaring fra Hjort
Er renter af mega-gaeld forsvundet i regeringens regnestykke om bankpakkerne?
Redningspakkerne til bankerne efter finanskrisen udløser en gigantisk milliardregning til de danske skatteborgere, som hidtil har vaeret holdt fuldstaendigt skjult for offentligheden. Beløbet svarer til, at hver dansk husholdning får en ekstra skat på 3000 kroner om året indtil 2039.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters, og det får nu Enhedslisten til at kalde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd.
– De nye oplysninger er chokerende laesning. Der er tale om en enorm milliardregning, som almindelige danskere i en lang årraekke skal betale. Forligspartierne bag bankpakkerne skylder i den grad en forklaring, siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.
I Danske Bank har aktionaererne tjent 145 mia. kr., siden de blev reddet af skatteyderne
Regeringen oplyste ellers i marts i år, at staten havde haft 18 milliarder kroner i overskud på bankpakkerne. Men ifølge Reuters ’glemte’ erhvervs- og vaekstminister Troels Lund Poulsen (V) at medregne skyhøje renteudgifter på den gaeld, som Nationalbanken måtte stifte for at kunne redde bankerne.
Nationalbank på tiggergang
Ifølge Reuters måtte den davaerende VK-regering og Nationalbanken i efteråret 2008 gå tiggergang og låne et astronomisk milliardbeløb hos pensionskasserne, fordi Danske Bank og den øvrige banksektor i løbet af få uger risikerede det totale sammenbrud.
Redningsaktionen betød, at Nationalbanken måtte udstede 30-årige statsobligationer til en pålydende rente på 4,5 procent. Med Nationalbanken som kilde skriver Reuters, at den aktuelle gaeld på de højtforrentede obligationer er på 125,6 milliarder kroner.
Den samlede rentebetaling på gaelden vil ifølge Nationalbanken løbe op i 163 milliarder kroner, skriver Reuters.
Også tidligere skatteminister og nuvaerende finansordfører Benny Engelbrecht (S) erklaerer sig dybt overrasket:
– Vi er ikke blevet infor meret om den økonomiske virkning af udstedelsen af de 30årige statsobligationer. Det kommer som en overraskelse, at disse obligationer har så vidtraekkende konsekvenser for landets økonomi. Vi vil rejse emnet over for finansministeren, siger Benny Engelbrecht til Reuters.
Aktionaererne scorer kassen
Pelle Dragsted (EL) mener, at danskerne er blev taget ved naesen i forbindelse med bankpakkerne. Claus Hjort mener derimod, at bankpakkerne var praecis det, der var behov for på det givne tidspunkt.
Regeringen oplyste ellers i marts i år, at staten havde haft 18 milliarder kroner i overskud på bankpakkerne
Ifølge Reuters beregninger giver bankpakkerne ikke et overskud – men et samlet tab for staten på knap 27 milliarder kroner. Det er ifølge Enhedslistens finansordfører
helt urimeligt.
– Skatteyderne tog risikoen og har siden betalt en stor regning, mens bankerne selv er løbet med gevinsten. Alene i Danske Bank har aktionaererne tjent 145 milliarder kroner, siden de blev reddet af skatteyderne, siger Pelle Dragsted, der dog ikke skal forvente, at Hjort beklager forløbet.
Finansministeren har denne skriftlige kommentar til Ekstra Bladet:
– Det er ikke korrekt at blande udstedelsen af en 30årig statsobligation i efteråret 2008 sammen med 'prisen' for bankpakkerne. Baggrunden for beslutningen om udstedelsen af en 30-årig statsobligation i efteråret 2008 var den store usikkerhed om mulighederne for at refinansiere statsgaelden. Der var derfor behov for en stor likviditetsbuffer. Det har bidraget til, at Danmark er kommet godt gennem finanskrisen. Derudover kan naevnes, at der fra forsikringsog pensionssektoren var stor interesse efter en lang dansk obligation.