HER FÅR DE 1200 NØD
Her er akutberedskabet hurtigt nået frem til et solouheld på tilkørslen til Motorring 3, hvor en person er slynget ud af bilen. ’Alarmcentralen.’
Hvert minut døgnet rundt lyder det sådan, når operatørerne på Danmarks største alarmcentral 112 i København tager telefonen for at hjaelpe borgere i nød.
Der kommer mellem 1200 og 1500 alarmopkald i døgnet. En del er fejlopkald eller ren chikane, og de bliver straks sorteret fra, mens resten er alvor, hvor anmelderne har brug for politi, ambulance eller brandvaesen.
Kun tre centraler
Tidligere var der syv alarmcentraler, som daekkede hele Danmark. Nu er der kun tre: Aarhus, Slagelse og København.
Politiet betjener alarmcentralerne i Aarhus og Slagelse, mens Hovedstadens Beredskab, tidligere blandt andet Københavns Brandvaesen, bemander alarmcentralen i København, der også er vagtcentral for beredskaberne i hovedstadsområdet og en stor del af det østlige Sjaelland.
For et par uger siden flyttede alarmcentralen i Storkøbenhavn fra Hovedbrandstationen på H.C. Andersens Boulevard til en diskret og top-sikret tidligere industribygning i Valby. Her er indrettet en ny high-tech-alarmcentral, hvor personalet døgnet rundt sidder klar til at modtage alarmopkald fra over en million borgere i hovedstadsområdet og det østlige Sjaelland samt Bornholm.
Bag om ’ingen adgang’
Vi inviterer her inden for murene på den nye alarmcentral, hvor der normalt er ’ingen adgang’, isaer fordi operatørerne får kendskab til dybt personlige oplysninger om nødstedte borgere, der ringer 112, og hvor navne, adresser og telefonnumre på anmelderne popper op på skaermene, når alarm-opkaldet bliver besvaret.
Cirka en tredjedel af opkaldene på 112 er om sygdom eller tilskadekomst. Når alarmcentralen har sikret sig oplysninger om anmelder,
Selv om foraeldrene har pillet simkortet ud af telefonen, kan der altid ringes 1-1-2
adresse, og hvad der er sket, stilles 112-opkaldet straks videre til Regionens Vagtcentral i Ballerup, der vurderer og disponerer alle anmodninger om ambulance og akutlaege.
Det er altså ikke alarmcentralen, men regionen, der styrer ambulancekørslen i området, uanset om det er Falck eller Hovedstadens Beredskab, der kører.
En anden tredjedel af 112opkaldene stilles om fra alarmcentralen på direkte linjer til politiet, der så vurderer, om politiet skal rykke ud til anmeldelsen.
Den sidste tredjedel af opkaldene til 112 behandler alarmcentralen selv, hvis de handler om brand og redning, eller hvis de blot skal sorteres fra som fejlopkald.
’Lommeopkald’ og legende børn
Det kan vaere ’lommeopkald’, hvor en mobil ligger i en lomme eller taske og ved en fejl selv ringer op til 112. Det kan også vaere fra børn, som har fået en gammel mobiltelefon at lege med. Selv om foraeldrene har pillet simkortet ud af telefonen, kan der altid ringes 112.
Alarmcentralen råder over 14 indgående linjer, hvor hver linje kan have fire anmeldere i kø. Men alligevel kan chikane-opkald i vaerste fald koste liv, fordi de blokerer for livsvigtige opringninger. Derfor må alarmcentralen indimellem skride ind og stoppe chikanerende anmeldere.
Når et 112-opkald kommer ind, lyder en tone, og røde lamper blinker, indtil opkaldet bliver besvaret. 112-operatøren har fire skaerme foran sig. På to af skaermene kommer der straks et elektronisk kort og et luftfoto op af det område, der bliver ringet fra.
De fleste 112-opkald kommer i dag fra mobiltelefoner. På kortet ses en cirkel, der vi-