SÅDAN OPKLARER VI ET FLYSTYRT

Når et fly havarer i Danmark, eller der sker en anden ’alvorlig haendelse', er det Havarikommissionens luftfartsenhed i Roskilde, der rykker ud for at opklare ulykken. Havarikommissionens kan komme med anbefalinger, der forbedrer flyvesikkerheden, men stiller ingen til ansvar.

– Vi tager ikke stilling til skyld eller ansvar. Vi kan blive indkaldt som teknisk sagkyndige vidner i retten, men det er alene politiet og anklagemyndigheden, som tager stilling til, om for eksempel en pilot skal retsforfølges. Vores opgave er alene at klarlaegge årsagerne til en ulykke og komme med anbefalinger, Da et Dash 8-fly fra SAS på vej fra Bergen til København i oktober 2007 måtte sikkerhedslande i Kastrup, var det også en sag for Havarikommissionen. der kan forbedre flyvesikkerheden og forhåbentlig forhindre, at det samme sker igen, siger chefen for Havarikommissionen, Martin Puggaard.

Han har vaeret i Havarikommissionen i 18 år og har selv en baggrund som flymekaniker og ingeniør og har flycertifikat til privatfly.

Pilot eller flymekaniker

Kravet for at blive ansat som undersøger i HCLJ – Havarikommissionen For Civil Luftfart og Jernbane – er fem-ti års erfaring fra luftfartsbranchen som pilot, flymekaniker eller ingeniør, og derefter bliver medarbejderne uddannet i havari-undersøgelser over tre år på kurser i England og USA.

Der er 11 medarbejdere hos Havarikommissionen i Roskilde; seks beskaeftiger sig med luftfart, tre med jernbane, og to er administrative medarbejdere.

HCLJ har døgnvagt, og kommer der en alarm om et flystyrt uden for arbejdstiden, rykker den vagthavende ud hjemmefra med den ene af Havarikommissionens to WV-køretøjer, der er udstyret med blå blink og udrykningshorn. Hver medarbejder har sin personlige udrustning pakket og klar i

to store tasker.

HCLJ får cirka 100 underretninger om året og gennemfører 40-45 undersøgelser på luftfartsområdet, mens jernbaneenheden gennemfører undersøgelser af 15-20 sager. På havaristedet møder typisk to medarbejdere fra HCLJ – en, der sørger for det operative arbejde på stedet, og en, som sørger for de tekniske undersøgelser.

Vi tager ikke stilling til skyld eller ansvar Normalt inviteres de pårørende til en debriefing typisk en uges tid før, vi offentliggør vores rapport

Intet må røres

Når et fly er styrtet, og personredningen er klaret af beredskabet, bliver havaristedet spaerret af, og intet må røres, før Havarikommissionen når frem:

– Hvis der er omkomne, arbejder vi sammen med teknikere fra politiet, der har til opgave at identificere personerne og undersøge, om der er tegn på en forbrydelse. Spor på ulykkesstedet kan fortaelle os en masse, og nogle spor forsvinder hurtigere end andre, for eksempel hvis det bliver regnvejr, siger Martin Puggaard.

Havarikommissionen går systematisk og møjsommeligt frem. Der bliver målt op og fotograferet, og vragdele bliver beskrevet, sikret og samlet ind. Vidner bliver interviewet på stedet om, hvad de har hørt og set.

Først når alle undersøgelser på havaristedet er klar, bliver vraget bjaerget og transporteret til HCLJ’s hangar Roskilde, som dog kun kan rumme mindre fly og helikoptere.

På HCLJ’s laboratorium i Roskilde kan vragdele undersøges under mikroskop, så for eksempel metaltraethed kan afsløres. Ellers samarbejder HCLJ med blandt andet Teknologisk Institut og Force Technology, der har eksperter og udstyr til specielle undersøgelser.

– Vi tager også fly-fabrikanten med ind i undersø-