DØMT FOR PIGE-DRAB EFTER 17 ÅR
Det var et simpelt hårstrå, som faeldede ham for drabet på den kun 12-årige Kristin Juel Johannessen, der en august-aften i 1999 blev fundet kvalt i en skov i Larvik, Norge. Men det var også selvsamme hårstrå, der kort efter dommen på 12 års faengsel i 2001 pure frikendte manden: den dengang 26-årige Henning Hotvedt. Nu sender dna nordmanden bag tremmer igen.
Slår til med dna-beviser
Sagen mod Henning Hotvedt har skrevet historie i Norge, da det er første gang, at en mand, der var blevet frifundet efter en ankesag, igen kom for en dommer for selvsamme forbrydelse.
Det er dna-beviser – dengang som nu – der er hele omdrejningspunktet i den spektakulaere sag. Under retssagen i 2001, hvor Hotvedt naegtede sig skyldig, var det i sidste ende det famøse hårstrå, der reddede ham.
Stammede fra kvinde
Hårstrået blev i første omgang ført som bevis, fordi – det via saerlige undersøgelser i Tyskland – viste sig at stamme fra et såkaldt mitokondrielt dna – nedstammet fra Hotvedts mors side.
Inden ankesagen i landsretten afslørede yderligere dna-teknologi dog, at håret reelt stammede fra en kvinde, hvorfor tiltalen blev frafaldet og Hotvedt gik fri.
Nu, 17 år efter Kristin cyklede ned for at bade i en sø med en veninde, men aldrig nåede frem, viser dna-teknologien sig dog at ramme den i dag 39-årige familiefar som en boomerang. Denne gang er det spor fra pigens fingernegle, der blev ført som bevis i retten.
Som led i almindelig retsmedicinsk efterforskning sikrede politiet dengang hudrester under den døde piges negle. Tilbage i 1999 var brugen af dna i kriminalsager kun i sin vorden, og først sidste år lykkedes det teknikere at udvinde så meget materiale, at en brugbar dna-profil tonede frem: Endnu en gang pegede pilen mod Henning Hotvedt.
En gave for politiet
I forbindelse med en narkotika-sag, hvor man mistaenkte Hotvedt, valgte han at afgive