JEG BLEV KASTET UD I ET TOMRUM
’MEDICINEN’ VAR ARBEJDE OG ATTER ARBEJDE: Danmarks tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen arbejder intensivt for at hjaelpe unge med psykiske problemer. Med ham er hans datter Signe, som han for 23 år siden mistede til skizofreni
Ordene er aldrig rigtig kommet naturligt. Det er, som om de ikke helt kan beskrive det øjeblik, der aendrede hans liv for altid. I maven er kun en knugende tomhed, der gør ondt, som om den aldrig helt vil forsvinde.
Tabte fodfaestet
– Jeg blev kastet ud i et tomrum og kunne ikke finde fodfaeste. Jeg kunne ikke finde retning. Jeg befandt mig i en blanding af stor fysisk smerte, stor sjaelesorg, og jeg kunne ikke komme over på den anden side, for jeg kunne ikke se en vej derover og komme videre. Det hele frøs fast i et rum, som jeg ikke ville ønske, noget andet menneske befandt sig i.
Natten til den 20. august 1993 fik Poul Nyrup Rasmussen, Danmarks davaerende nyvalgte statsminister, det vaerst taenkelige opkald. Hans 24-årige datter, Signe, havde taget sit eget liv.
Hvordan man kommer videre derfra, er der formentlig lige så mange løsninger på, som der findes mennesker, der har mistet, men for den dengang 50-årige Poul Nyrup Rasmussen, var svaret ganske simpelt at arbejde.
Skulle jeg droppe ud
– Mit svar har vaeret at bruge mit liv på noget, der kommer andre til gode end mig selv. Jeg har virkelig arbejdet meget, meget hårdt. Da jeg mistede Signe, måtte jeg tage nogle fundamentale valg: Skulle jeg droppe ud af samfundet og sige farvel? Eller skulle jeg lytte til, hvad Signe ville have sagt i den situation? Der valgte jeg at arbejde, fortaeller han, da Ekstra Bladet møder den nu 73-årige tidligere statsminister på hans kontor i København.
Efter naesten ni år som statsminister og efterfølgende syv år som formand for De Europaeiske Socialdemokrater blev tabet af Signe også drivkraften bag Poul Nyrup Rasmussens initiativ til det, der i dag er Det Sociale Netvaerk og Headspace. Et tiltag, der arbejder for at hjaelpe psykisk sårbare unge, inden de bliver syge nok til at blive behandlet hos statslige eller kommunale tilbud.
– Alt det, jeg gør, handler om at få sagt til de unge: Kom til os. Her kan I finde nogen at snakke med. Vi har ingen forhåndsbetingelser. I bliver ikke journaliseret, I bliver ikke registreret. Det, vi snakker om, bliver mellem os, men vi kan hjaelpe jer på jeres betingelser, siger Poul Nyrup Rasmussen, der er
Fik det vaerst taenkelige opkald. Hans 24-årige datter Signe havde taget sit eget liv
tidligere formand og nuvaerende protektor for netvaerket.
Det er simpelthen nøglen til at undgå, at vi mister en hel generation af unge mennesker
Mangler vaerktøjer
– Det er simpelthen nøglen til at undgå, at vi mister en hel generation af unge mennesker, fordi vi ikke har de rigtige vaerktøjer, supplerer han.
Langt hen ad vejen handler Headspace om, at de unge helt uforpligtende kan dele deres problemer med frivillige unge, og det er netop, hvad Signe manglede, dengang hun blev syg. Ja, måske faktisk allerede inden hun fik stillet diagnosen skizofreni. Poul Nyrup Rasmussen er sikker på, at det ville have hjulpet hans datter, og med den viden er intensite-
ten i hans arbejde af en langt mere intensiv klang.
– Når jeg fanger nogle unge i Headspaces blik, kan jeg genkende nogle traek fra min egen datter. Ikke på den måde, at jeg ser hende i en ny skikkelse, men på den måde at jeg har vaeret inde og røre ved noget helt afgørende i et menneskes liv, og det er en erfaring på godt og ondt, som helst skal komme nogle andre til gode, så de ikke skal ud i en tilsvarende situation, fortaeller han.
23 år efter Signes død fylder forholdene for psykisk sårbare mere end nogensinde i Poul Nyrup Rasmussens bevidsthed.
Og Signe er med hele tiden – også når han ikke arbejder. Den psykiske dialog mellem far og datter er stadig en helt naturlig del af Poul Nyrup Rasmussens hverdag.
– Jeg husker hende sådan som hun var og er. Hendes blik, hendes eftertanke – hun var en klog pige. Hendes omsorg står også klart for mig – det var lige før, hun var mere bekymret for mig, fortaeller han med et lille traek i mundvigen, der bryder sørgmodigheden i øjnene.
Jeg husker hende sådan som hun var og er. Hendes blik, hendes eftertanke – hun var en klog pige Fordi du har tabt en gang, er du ikke fortabt
Ensomheden var for Signe – som for så mange andre sårbare unge – den vaerste fjende. Trods diagnosen skizofreni, er Poul Nyrup Rasmussen sikker på, at det var det enorme behov for omsorg, der tyngede hans datter mest. Og med det fører den evigt tilbagevendende tanke: Var han der nok?
Skyld og hvorfor?
– Den skyld, jeg løb ind i, da jeg mistede, er taet på den skyld mange foraeldre føler, tror jeg. Hvorfor greb jeg ikke ind? Hvorfor tog jeg ikke hånd om hende? Hvorfor besøgte jeg hende ikke oftere? Når det rammer i dag, føles det som en knugende tomhed. Og min reaktion, når det sker, er, at jeg kaster mig over arbejdet med sårbare unge, fortaeller han.
’Fordi du har tabt en gang, er du ikke fortabt’.
De ti små ord har i mange år vaeret Poul Nyrup Rasmussens motto, både i Christiansborg-politik, men også i arbejdet med sine organisationer og med psykisk sygdom.
Glaede følger sorg
– Det, vi taler om med netvaerket, er også, at mange unge skal få muligheden for at forstå, at de ikke er vaeltet omkuld, fordi de har oplevet et nederlag, og at glaede og sorg følges ad for os alle gennem livet, siger han.
Man siger jo så ofte, at tiden laeger alle sår. Det gør den ikke
– Man siger jo så ofte, at tiden laeger alle sår. Det gør den ikke. Den laeger noget, bevar mig vel, men ikke hvis du har mistet det mest dyrebare af alt, din egen datter. Men fordi jeg har mistet så meget, har jeg også mistet de sidste laenker, der altid vil begraense mig i at gøre det, jeg synes er bedst.