Du er syg af angst
folk, end de kan praestere.
Formanden konstaterer, at ’angst er den sygdom, der belaster samfundsøkonomien mest’. Selv ser hun nu ikke tynget ud. Hun er paen, men det vil nok vaere upsykologisk og usagligt af mig at skrive det. I vore dage må man kun omtale kvinder på en måde, man også kunne have beskrevet maend på. Dermed bliver det svaert, for der er ikke ret mange mandlige formaend, hvis ydre påkalder sig hyldest.
En offentligt ansat psykolog med influenza må ikke aflyse naeste dags samtaler
Men altså: Hvis du, kaere laeser, går og tror, at kraeft, forhøjet blodtryk, diabetes eller fedme er de oftest forekommende sygdomme, tager du fejl. Angst og depression ses hyppigere. Angst er faktisk den sygdom, der koster samfundet mest, siger Eva Secher Mathiasen, der anfører Sundhedsstyrelsen som sin kilde.
– Vi skal hele tiden vaere klogere, smukkere og bedre og nå laengere. Vi kommer aldrig i en situation, hvor vi tør sige: – Det var sgu godt nok.
Frygt for bedrifter
Kun en tåbe frygter ikke skraekfremkaldende DJØFchefer. Men det er ikke kun på arbejdspladsen, vi rammes af angst. Faren lurer også i fritiden, hvor vi saettes i skyggen af andres bedrifter. Folk løber maraton, cykler 100 km eller praesterer andet, hvor de faerreste kan vaere med.
Jeg taenker, at ugens DHL-løb kan give mange mindrevaerdskomplekser. En overvaegtig ven af mig opgav at løbe med – men stillede sig som solidaritetsforsøg til rådighed som grillpølse-kok lige til midnat. Sådan hagede han sig med det yderste af neglene fast i idraetsfaellesskabet.
Men det store flertal af danskere oplever, at de ikke evner at levere saerlige praestationer, hverken i arbejdseller privatlivet, fremhaever psykologformanden.
Skør regel
Vi forlanger mere af os selv, end vi kan praestere, og det bliver vi psykisk belastede af. I stedet for at beundre eliten, skal vi laere at elske gennemsnittet, lyder hendes råd.
Vi har laert at bekaempe støj, møg og dårlige rygge på arbejdspladsen. Men ikke at skabe et sundt psykisk miljø. De offentlige arbejdspladser er ramt hårdest, beretter Eva Mathiasen. Ikke engang psykologerne selv går fri!
Mange traeffes af kontrolapparatets svøbe. Alt muligt skal registreres og rapporteres i arbejdstiden. Resultatmålingerne medfører yderligere stress og sygdom. Oven i købet er det netop kommet frem, at ingen laeser de mange rapporter. Men regler er regler.
F.eks. fortaeller formanden, at hvis en offentligt ansat psykolog får influenza, må hun ikke ringe og aflyse naeste dags aftalte samtaler. Patienterne skal intetanende møde op og få at vide, at psykologen er syg! Så kan institutionen saette kryds ved, at den har leveret en ydelse på stedet: Nemlig et afbud. Den slags gør patienten magtesløs og psykologen flov.
Sådan går det til, at hele nationen er ramt af angst, stress og utilstraekkelighedsfølelse.
Løsningen
Her følger det store spørgsmål: Kan der gøres noget ved det?
Yes, det kan der. Ifølge forbundsformand Eva Secher Mathiasen er løsningen, at alle lønmodtagere – også de troløse unge – melder sig ind i en fagforening! For sådan nogle er det rene guld, haevder hun.
Hvis alle gjorde det, ville WHO vaere ude af stand til at forudse, at depression bliver den vigtigste grund til, at folk i 2030 ikke får et job.
Genskabelsen af det faglige faellesskab skal simpelt hen afvaerge al denne elendighed. Forbundsformand Eva Secher Mathiasens budskab er med andre ord: – Meld jer ind i en fagforening. Så bliver I alligevel ikke syge af angst!
Mange tak for rådet – og redningen fra at dø af skraek. Men kunne hun ikke bare have sagt det straks? Så havde jeg nok også vaeret mere opmaerksom på, at interviewet med hende stammer fra A4, som er LO’s propaganda-central …
Vi forlanger mere af os selv, end vi kan praestere Angst er den sygdom, der belaster økonomien mest