Ekstra Bladet

RIIS OM LIVSVAERKE­T: Det blev aldrig mit drømmehold

- BRIAN ASKVIG FOTO: ERNST VAN NORDE

I oktober løb det hele ud i sandet. Bjarne Riis’ livsvaerk, engang verdens bedste cykelhold, kørte i ørkenlande­t Abu Dhabi sit sidste løb og lukkede dermed endegyldig­t en epoke i Riis’ liv.

Han så det hele på afstand. Udelukket fra enhver berøring med Team Tinkoff i kraft af en bitter strid med teamejer Oleg Tinkov har han set det hele gå op i limningen. Holdet, der har vundet Tour de France, ParisRouba­ix, Flandern Rundt, Liège-Bastogne-Liège og et vaeld af andre verdenskla­sseløb faldt simpelt hen fra hinanden.

– Jeg behøvede bare at kigge på holdet for at konstatere det.

– Det var tydeligt, at det var et hold, der var gået i stykker. Det var tydeligt, laenge før det lukkede, siger Bjarne Riis.

– Det er lidt underligt at taenke på, at det er gået den vej. Det triste er, at alt, hvad jeg byggede op over en periode på 15 år, blev brudt ned på så kort tid.

– Det er laenge siden, jeg har haft noget at skulle have sagt, når det gaelder det hold, men det er alligevel vemodigt at konstatere, at det nu bare er vaek, siger Riis.

Vi sidder i hans store villa i Vejle med panoramaud­sigt over fjorden og den parklignen­de have, der omgiver det halvmånefo­rmede hus. Det er hans faste residens i Danmark, men familien bruger det for lidt, siger han. Familien har fast bopael i Lugano i Schweiz, hvor hans fire yngste sønner går i amerikansk skole.

– Man skal aldrig sige aldrig, men jeg tror ikke, vi kommer til at bo her, siger Riis, da vi går en tur udenfor. Et par rådyr ligger og trykker sig i graesset i støvregnen i den fjerne ende af haven, som er perfekt vedligehol­dt. De springer op og forsvinder ind i krattet, da vi viser os.

Riis har ikke boet i Danmark siden 1985, men han taler stadig med glød i stemmen om dansk cykling og det danske cykelhold, som ’Danmark har fortjent’. Det hold, der nu har sluttet sine dage som Team Tinkoff, var hans forsøg på at forene alle sine visioner og erfaringer.

Det lykkedes kun naesten. Det, der er blevet døbt ’Drømmehold­et’, nåede aldrig den perfektion, som Riis higede efter. Han gjorde holdet til verdens bedste, men det indfriede aldrig alle hans mål.

– Det blev aldrig mit drømmehold. Jeg nåede aldrig det, jeg har jagtet gennem alle årene, nemlig at skabe det optimale hold, siger Riis.

– Det var mit ønske at drive et hold på Sky-niveau, hvor jeg kunne have optimeret alt ned i mindste detalje, men jeg havde aldrig økonomien til det, siger han med reference til det britiske Team Sky, som er feltets største, rigeste og mest profession­aliserede hold.

Vi er gået i ly for regnen i husets køkken. Riis brygger kaffe og fortaeller entusiasti­sk om sit korte, intense arbejde med stortalent­et Kasper Asgreen frem mod VM, hvor den unge rytter overrasken­de besatte femteplads­en i U23-rytternes enkeltstar­t.

På overfladen virker han uberørt af lukningen af sit livsvaerk. Det er laenge siden, han mistede grebet om det, og det sidste løb var for ham for laengst kørt, da Tinkoff lukkede og slukkede i den arabiske ørken. Men det piner ham inderst inde, at det bare er løbet ud i ingenting.

– Holdet har haft kaempe betydning for mig. I de seneste mange år har det vaeret en meget stor del af mit og min families liv, siger Riis.

– Det var min uddannelse som leder og erhvervsma­nd,

Jeg havde virkelig ikke forestille­t mig, at Oleg ville købe holdet for at lukke det. Det var bestemt ikke min hensigt, da jeg solgte holdet, at det skulle lukkes ned. Tvaertimod

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark