INTERVIEW
Økonomi til at føre alle sine drømme og ambitioner ud i livet
købe holdet for at lukke det. Det var bestemt ikke min hensigt, da jeg solgte holdet, at det skulle lukkes ned. Tvaertimod, siger Bjarne Riis.
Salget af holdet skulle have sikret ham mulighed for omsider at skabe det optimale hold. Tinkovs penge og Riis’ visioner og hans ofte repeterede filosofi om samarbejde, loyalitet, respekt og kommunikation skulle gøre Team Tinkoff til det ultimative cykelhold.
Det mål havde Riis straebt efter fra første dag som teamejer. Det var det, han så for sig, da han erhvervede holdet og erklaerede, at det en dag ville blive verdens bedste. Det lykkedes at placere holdet øverst på ranglisten flere år i traek, men det var kun skridt på vejen mod den fuldkomne organisation.
Tinkov købte holdet mod slutningen af 2013 efter at have vaeret sponsor i halvandet år sammen med danske Saxo Bank. Den russiske gadedreng, som på de sociale medier elsker at prale med sine penge og gerne beretter om de ’langbenede ludere’ og de dyre vine, han har råd til, kendte tydeligvis ikke sin plads.
Bittert had
Mens sponsorer saedvanligvis overlader det til teamledelsen at traeffe sportslige beslutninger, ville Tinkov have medbestemmelse i alle led. Han blandede sig i alt og skabte sig som et forkaelet barn, når hans legetøj ikke virkede efter hensigten – når hans millioner ikke kunne købe ham de største sejre.
Riis-Tinkov var en alliance, der var dømt til spraengning, og da det skete, gav eksplosionen genlyd i hele sporten. Tinkov svaertede Riis til på Twitter. Kaldte ham doven og uduelig og overflødig. Uønsket i sporten. Tinkov gik endog så vidt som til at advare andre mod at ansaette Riis som manager.
På halvandet år var naesegrus beundring forvandlet til bittert had. Tinkov teede sig i begyndelsen som en kåd hundehvalp, når han var i naerheden af Riis og Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen, men i foråret 2015 var hvalpen blevet til gal sibirisk ulv, der snappede efter Riis konstant. Årsagen kan Riis ikke saette ord på
– Jeg har mange gange spurgt mig selv om, hvad der skete. Jeg har intet svar, og det betyder ikke laengere noget. Jeg er for laengst kommet videre, siger Bjarne Riis, som vejer sine ord på en guldvaegt, når det gaelder Oleg Tinkov. Han vil under ingen omstaendigheder mundhugges med russeren i medierne, og han beder om at få sine citater til gennemsyn. Det accepterer vi.
Jeg havde intet problem med at arbejde under Oleg
– Det skuffer mig selvfølgelig at laese og høre, hvad Oleg har sagt og skrevet om mig, siger Riis så.
– Jeg havde gerne set, at han havde vist lidt mere klasse, men han må gøre, hvad han har lyst til. Vi havde en klar aftale om, at vi ikke skulle kommentere bruddet og hinanden, og det er en aftale, jeg agter at holde.
– Han bryder den aftale, og det kunne jeg så sikkert også gøre, men det har jeg hverken lyst til eller behov for. Jeg vil gerne vise lidt mere format end det, han har vist, siger Riis.
Fra triumf til triumf
Gennem sine år som teamejer vandrede Riis fra triumf til triumf og fra krise til krise. De store sejre til trods var økonomien en evig udfordring, en opslidende kamp, som kun bød på kortsigtede sejre. Mødet med Tinkov gav løfte om årelang kontinuitet på øverste trin i cykelsportens hierarki.
Allerede i det første år, da Tinkov var sponsor, knagede samarbejdet, og forhandlinger om en forlaengelse blev reelt afbrudt af Riis. Men i december 2013 annoncerede den danske teamejer så, at han havde solgt sit livsvaerk til Oleg Tinkov.
Selv var han blevet ansat som manager og kunne altså i teorien fortsat praege holdet, som var det hans eget.
– Jeg havde intet problem med at arbejde under Oleg. Det har jeg aldrig haft. Jeg syntes, det var spaendende, og jeg havde fuldt ud indstillet mig på at vaere underlagt ham, siger Bjarne Riis.
– Det var hans hold, og det anerkendte jeg selvfølgelig. Men der skal vaere en mening og et mål med tingene. En filosofi. Det havde jeg, og jeg forfulgte det mål.
Naivt?
– Olegs største fejl var at fjerne denne filosofi og gøre op med den måde, jeg kørte holdet på. Jeg tror ikke, han havde taenkt helt igennem, hvad det ville betyde at aendre holdet på den måde. Uden mig var holdet jo bare et hold som alle andre.
– Han købte netop mit hold, og det gjorde han vel, fordi han ønskede den struktur, den organisation og den filosofi, jeg havde skabt. Måske var det naivt af mig, men jeg troede, han havde en idé med at overtage holdet, siger Bjarne Riis.
– Hvordan blev Oleg Tinkovs respekt for dig forvandlet til dyb foragt på så kort tid?
– Jeg tror, det var misundelse. Jeg nød rytternes og medarbejdernes respekt. Respekt er noget man gør sig fortjent til. Det er noget, man bygger op over år. Det er ikke noget, man køber sig til, siger Bjarne Riis.
Til sidst fik jeg nok, og jeg bad om at få samarbejdet ophaevet. Jeg blev ikke fyret, selv om I journalister ynder at skrive det
– Jeg står helt uforstående over for, at det gik så galt. Jeg kommer fra en verden, hvor man taler om det, hvis der opstår problemer, men her var det helt umuligt.
– Til sidst fik jeg nok, og jeg bad om at få samarbejdet ophaevet. Jeg blev ikke fyret, selv om I journalister ynder at skrive det, siger Bjarne Riis.
– Hvorfor bad du om at få ophaevet din kontrakt?
– Det er en sag mellem mig og Oleg. Det er personligt. Men jeg kan sige, at der er ting, man kan finde sig i, og så er der ting, man ikke kan finde sig i.