Svigtet af sine egne
INTERVIEW
Mens IT Factorys konkurs i 2008 var et alvorligt økonomisk slag for Bjarne Riis, led han menneskeligt et langt større tab, da det i 2010 stod klart, at en stribe af hans bedste ryttere, betroede medarbejdere og endog venner ville forlade ham til fordel for et luxembourgsk storhold.
Det skete på et tidspunkt, da Riis måske mere end nogen sinde havde brug for loyalitet, idet han stod uden hovedsponsor. Med tabet af sine trumfkort var han saerdeles ringe stillet i forhold til at finde en ny.
De fandt hurtigt ud af, at graesset ikke var så meget grønnere på den anden side. Det var en tilfredsstillelse for mig. Det må jeg indrømme
Hjerteblod
Brødrene Schleck, Fabian Cancellara, Stuart O’Grady, Jens Voigt og ikke mindst sportsdirektør Kim Andersen var kapaciteter og kulturbaerere på Riis’ hold, og det aendrede for altid holdet, at de vendte ham ryggen.
– Det gjorde ondt. Det var hjerteblod. Brødrene Schleck, Voigt, Fabian ... det var mine drenge, og det hold var mit barn. Det er ikke let at sige farvel til sit barn, siger Riis.
– Jeg kan ikke fortaenke nogen i også at taenke på sig selv. Jeg ejede dem ikke, men det her var noget, der begyndte langt tidligere, end de vil stå ved i dag, siger Riis.
Bomben sprang umiddelbart før Tour de France 2010, men allerede sidst i 2009 begyndte rygterne om et nyt storhold at løbe. Konfronteret af Riis naegtede Schleckbrødrene, at der var noget om snakken. Men det var der altså.
Riis’ på mange fronter evnerige hold blev i 2011 i stedet samlet om superstjernen Alberto Contador og de store etapeløb. Riis forhandlede med den spanske rytter under Touren 2010, da spanieren dystede med Andy Schleck om sejren.
– Hvis jeg ikke kunne få de naestbedste, måtte jeg gå efter den bedste, siger Riis.
Vrede aeder èn op
Contadors tid på Riis’ hold forløb bestemt ikke gnidningsfrit med først en dopingkarantaene og siden en frustrerende forgaeves jagt på et Tour-trofae. Riis kunne dog også snart konstatere, at hans eks-ryttere heller ikke blomstrede.
– De fandt hurtigt ud af, at graesset ikke var så meget grønnere på den anden side. Det var en tilfredsstillelse for mig. Det må jeg indrømme, siger Riis.
– Men jeg baerer ikke nag. Det fører ikke noget godt med sig. Jeg kan godt blive skuffet og sur, men snart er det glemt. Vaerre er det ikke med mig.
– Jeg har da talt med både Fränk Schleck og Fabian om at vende tilbage til mit hold. Vi kan alle tage forkerte beslutninger. Man må bare acceptere folks valg – om man kan lide dem eller ej.
– Uanset hvor skuffet man er blevet, må man sgu nogle gange bare se at komme videre. Vrede kan man ikke bruge til noget. Det dør man af. Det aeder en op, siger Bjarne Riis.
– Håber man selv på at blive tilgivet for sine fejl, må man også selv tilgive andre for deres.