Borgerkrigen venter forude
MANASSAS KRIGSSKUEPLADS, VIRGINIA (Ekstra Bladet): På en kuperet mark står en fotograf og tager billeder af kanonerne, der affyrede de første skud i den amerikanske borgerkrig. Dengang var landet splittet som nu. Og på en sommerdag i 1861 blev 5000 unge maend flået i stykker af granatsplinter. Fotografen ser forpint ud.
– Jeg ved aerligt talt ikke, om vores land nogen sinde bliver samlet igen, siger Walt. Han er en midaldrende mand med et rart smil. Han justerer sit kamera, så han får sydstatsbatteriet med, der stadig truer os et par hundrede meter borte. Han bor i naerheden og ligger i midten politisk. – Men jeg har ikke stemt på hverken Trump eller Clinton. Jeg stemmer på en tredje kandidat. For hele vores demokratiske proces har lidt stor skade gennem denne valgproces. Det er virkelig skammeligt, siger Walt.
Kulturel borgerkrig
På spørgsmålet om, hvorvidt Amerika, der har flere våben end vaelgere, er på vej bort fra en kulturel borgerkrig og videre ind i en aegte version, ryster han på hovedet, men svarer ikke nej. Hans smil forsvinder ikke, men ser nu uaegte ud.
– Måske. Jeg håber det ikke. Hele grundlaget for at vaere et samlet land er blevet trukket gennem mudderet, siger Walt efter en lang pause. – Bare den måde, Trump har talt om andre mennesker på, og den måde, Clinton har taget os for givet på med sin arrogance, gør det mere sandsynligt, at kløften bare bliver gravet dybere, lige meget hvem af dem der vinder.
Laengere nede langs med det, der engang var nordstatshaerens linjer, står to aeldre maend og hviler sig under et trae. De fleste unionssoldater faldt, hvor vi falder i snak. Og her er der rene ord for pengene:
Måske griber folk til våben
– Jeg er alvorligt bange for, at der udbryder en slags aegte borgerkrig, hvor folk griber til våben, hvis Hillary vinder, siger Phil, en trivelig herre, der til daglig arbejder som spejderleder i området, og som stemmer på Trump. Men hvorfor ikke omvendt, hvis Trump løber med sejren?
– Fordi Hillary vil komme og tage vores våben fra os, og sløjfe forfatningens 2. tilføjelse, forklarer Phil (retten til frit at købe og baere våben, red.). Det vil folk ikke finde sig i. Men han tror ikke, oprøret vil sprede sig overalt: – Jeg tror ikke, at mange Trump-tilhaengerne vil reagere voldeligt, hvis de taber, for generelt set er de, der har våbenkendskab, fornuftige folk, der kun vil det gode. Det er min erfaring fra marineinfanteriet, hvor jeg tjente i 20 år. Det er kun et fåtal, der vil gøre noget ved det.
Hans kammerat William, en pensioneret skolelaerer, ser anderledes på det:
– Hvis vi skal undgå en gentagelse af det, vi tre står og ser på i dag, er vi nødt til at anerkende, at sorte mennesker bliver behandlet dårligere end hvide. Mit barnebarns mor er sort. Og hun maerker det hver dag.
Imens hverken samtykker eller benaegter Phil, for de to er gode venner.
Respekt for kirken
– Jeg tror, vi kun undgår en borgerkrig, hvis vi vender tilbage til de vaerdier, jeg taler med de unge om hver dag i spejdertroppen: Udvis respekt for kirken, for din nabo og for dig selv, siger Phil, mens de to maends koner fortsaetter ned mod sydstatslinjerne.
Laes mere på side 14-15 og lederen på bagsiden