ALPERNE Det evige doping-spøgelse
HISTORIEN OM DET DANSKE HOLD I9
økonomien var ikke til at flyve. Vi satte jo det sportslige før alt andet. Så det blev i bil. Jeg kørte 120.000-130.000 km om året, siger Alex Pedersen, når han i dag husker tilbage på dengang.
Samtidig havde Bestsellerkoncernen, der var navnesponsor med Jack & Jonesbrandet, indikeret, at 2000 blev den sidste saeson for dem.
Derfor var stammen på holdet ved at smuldre.
Ørnens comeback
John Trolle arbejdede hurtigt. Han havde fået fat i Bjarne Riis, der i kraft af sit navn muligvis kunne skaffe data-virksomheden CSC som hovedsponsor. Riis skulle indsaettes som sportslig chef i selskabet – og så var der hurtigt comeback til Alex Pedersen.
– Ja, så kom Bjarne jo, og han havde CSC med, og han ville have, at jeg skulle fortsaette. Og jeg kunne se, at økonomien var bedre, der var plads til nogle andre ting, så jeg blev, siger Alex Pedersen.
Forhandlingerne blev også optrappet med it-virksomheden World Online, for det så mere og mere ud til, at Memorycard ikke kunne stå distancen.
Trolle måtte traekke sig som bestyrelsesformand, og han solgte sine aktier til Bjarne Riis, der i samme ombaering købte alle øvrige aktier til kurs 105.
Dermed var den tidligere Tour de France-vinder eneejer af Danmarks bedste cykelhold, der de kommende år blev ved med at udvikle sig i retning af at blive verdens bedste.
Men det er en anden historie. I dag bliver sejre i cykelsporten i specielt 90’erne og 00’erne anskuet med en vis skepsis.
Mange vidneudsagn fra ryttere fra den epoke vidner om, at doping mere var reglen end undtagelsen.
Derfor kunne Team Home Jack & Jones da heller ikke snige sig udenom.
I undersøgelsesrapporten fra Anti Doping Danmark og Danmarks Idraets Forbund, der udkom sidste år, fremgik det, at rytterne benyttede sig af en doping-central i Luxembourg.
Det var de to ryttere Bjarke Schmidt Nielsen og Martin Rittsel, der boede i lejligheden og holdt styr på varerne.
– Vi vidste da godt, at der var doping i sporten, og vi vidste godt, at vi ikke kunne komme igennem uden sager, siger Alex Pedersen, der selv har indrømmet at have kendt til arrangementet, men ikke opfordrede til at bruge det.
Han var efter eget udsagn forbavset over omfanget af doping-misbruget, der hurtigt stod klart for ham, da han begyndte at tage rundt til de store cykelløb.
– Vi kunne godt regne ud, at Festina-rytterne ikke var de eneste, der dopede sig, så vi valgte at kontrollere vore ryttere så godt som muligt. Vi målte deres haematokritvaerdier, så vi hele tiden vidste, hvor de lå.
– Vi kunne kun praege rytterne – ikke kontrollere dem derhjemme, siger Alex Pedersen, der til og med 2000saesonen oplevede to dopingtilfaelde på holdet.
Belgier røg ud
Stjernen Marc Streel havde i 1999 ikke hentet de store resultater, da han blev taget med en haematokrit-vaerdi på 53,4 til enkeltstarts-løbet Grand Prix des Nations i september.
Dengang betød det, at Streel blev idømt to ugers sundheds-karantaene, men holdets ledelse gik videre. Belgieren blev fyret, da udsvinget i forhold til hans normale blodvaerdier var for store til at forklare det naturligt.
Året efter blev Nicolai Bo Larsen ligeledes testet med en for høj haematokritvaerdi. Også det udløste to ugers sundheds-karantaene, men ingen fyring. Alex Pedersen forklarer: – Vi havde det sådan, at hvis vi stolede på dem, så forsvarede vi dem. – Nicolaj troede vi på, siger Alex Pedersen