Nyt liv til Arne
BRØDRENE BISP-DRENGENE: Nostalgi-trip med ’Voldsom Volvo’og alle
’Pas på varerne, Arne’ og ’Bjarnes Pølser’. Mange bliver i det nostalgiske hjørne og får det vildeste trip, når man taenker på og hører om Brødrene Bisp og deres ’fuuuck’ med lillefingeren plus alle de andre skaeve og tossede figurer fra blandt andet ’Sonny Soufflé Chok Show’.
Bisperne er synonymer for de to efterhånden voksne drenge Michael Wikke og Steen Rasmussen, og i øjeblikket leger de to far, mor og børn i Skuespilhuset med ’Der var engang en sang, der hed Arne’. Den har premiere på søndag, og den handler om et døgn i drengen Arnes liv.
Det hele er pakket ind i ørehaengerne fra Michael Wikke og Steen Rasmussens mange succeser – taenk bare på sangklassikere som ’Ridder Lykke’, ’Voldsom Volvo’, ’Kaerlighed er godt’ og ’Jeg vil ha’ en baby’ – for blot at naevne nogle
De ’gamle’ bisper er efterhånden to voksne drenge, som har underholdt flere generationer fra deres Graested Film & Fjernsyn med galimatias og fed musik af popsnedkeren Poul Halberg.
Og spasmagerne på nu 57 og 67 år er på mange måder hinandens modsaetninger. Wikke kan ikke gå. Han løber rundt, mens det hos Rasmussen mest er munden, der løber. Og sådan deles de om opgaverne.
Julefrokost-flirt
Men én ting er de enige om: Deres samvaer er den laengste julefrokost-flirt, de hver isaer nogen sinde har oplevet.
– Det var i 1983 ved julefrokosten i Danmarks Radio, hvor vi begge arbejdede. Egentlig var det et tilfaelde, at vi dukkede op, for ingen af os gad. Så fandt vi hinanden, og siden har vi holdt sammen. Det er da mageløst, griner Steen Rasmussen vel vidende, at den joke har parret rejst med i årevis.
Men som det er med al nostalgi, så er det ofte gentagelsens glaede, som folk elsker.
– Det var skuespilchefen på Det Kongelige Teater, der bød os indenfor og bad os lave dette show, og det tog vi som en stor udfordring. Vi har det som princip, at vi aldrig gentager os selv, så alle vores figurer har fået nye rammer i form af unge skuespillere, og Steen og jeg er kun på scenen på en meget hemmelig måde, tilføjer Wikke. Og heller ikke deres gamle figurer får vi at se.
Makkerparret har efterladt sig striber af succeser både på tv og film: ’Hannibal og Jerry’, ’Flyvende farmor’ og julekalenderen ’Julestjerner’ – foruden deres skøre ’ungdoms-shows’ for hele familien. Og én ting er de helt enige om: Laeren fra DR er, at man skal vaere sin egen og ikke have nogen over sig.
Hver ting til sin tid
– Da vi skulle lave en tv-dramatisering af Svend Åge Madsens roman ’Se dagens lys’ – vi kaldte den ’Johansens sidste ugudelige dage’ – valgte vi en skuespiller, der var den rigtige ’jazzige’ type, men kendt for at vaere tørstig. Det var rigtig svaert at få igennem på DR – ligesom det blev voldsomt svaert at få lov til at forbyde alkohol på settet, for dengang var øl og Gammel Dansk mere almindeligt end kaffe på jobbet. Men alle de diskussioner undgik vi ved at vaere os selv, forklarer Steen Rasmussen.
– Af samme grund jublede vi heller ikke, selv om Bahs og Nordisk Film flere gange forsøgte at overtale os til at laegge Graested Film ind under deres paraply, men selv om vi beundrede Bahs og Balling, havde Steen og jeg svaert ved at se os selv der, tilføjer Michael Wikke.
Strengt professionelt
Parret har for laengst fejret sølvbryllup og kan snildt nå guld-valsen, og det skyldes ifølge dem selv, at de omgås strengt professionelt.
– Vi drikker aldrig på jobbet. og det er faktisk seriøst. Aldrig nogen sinde. Det gider vi ikke. Og det antal gange, vi har vaeret på vaertshus sammen, kan taelles, siger Rasmussen.
Steen og jeg er kun på scenen på en meget hemmelig måde
– Det betyder ikke, at vi er kostforagtere – bare at vi siger ’hver ting til sin tid’, supplerer Wikke.
Fra de to krøllede hjerner er flydt et utal af nyskabelser – for eksempel radiotegneserier a la ’Pas på varerne, Arne’ samt de saerlige med ’autoradiodramaer’ som ’Saerløse Overdrev’, ’Mord, Mor!’ og serien ’Fredløse Folkeblad’.
Det Kongelige Teater bliver aldrig helt det samme igen. Chefen er godt nok modig.
Vi drikker aldrig på jobbet, og det er faktisk seriøst. Aldrig nogen sinde. Det gider vi ikke