Krudtuglen og ildfuglen
Michael Wikke har hele vejen igennem vaeret en paen ung mand. Det har Steen Rasmussen ikke. Men når man kombinerer de to, er det som at stikke ildfuglen op bag i krudtuglen: Tingene eksploderer – i kaskader.
Så mens Wikke arbejdede med sin journalistuddannelse i DR, knaldede Rasmussen både før og under rundt i ti år med Hvalsø Spillemaendene – senere bare Hvalsø – med faste optraedener på Christiania og andre steder på Christianshavn plus turnéerne rundt i landet.
– Behøver jeg at sige mere, griner Rasmussen med en kaemperaev bag øret og ballade i øjnene.
Ren Sodoma og Gomorra, forstås.
– Arhh. Var det nu nødvendigt at fortaelle om alt det druk og stads? Kan du dog ikke holde sin mund. Det er da utroligt.
Wikke tager sig rystende til hovedet og kigger muntert bebrejdende på sin makker.
Vi bliver ikke rige
Det faelles fodslag reetableres, da de fortaeller om deres børn:
– Da jeg var 38, måtte jeg en dag lige indsparke, at der i fremtiden kunne opstå lidt afbrydelser, fordi fruen var gravid, fortaeller Wikke.
– Haehae. Og så kunne jeg tilføje: Vi venter os også. Det grinte vi meget ad, for jeg var jo ti år aeldre. Men det vanvittige skete en gang til to år senere. Igen kom Michael og sagde: ’Fruen er gravid’, og jeg sagde: ’Det samme her’. Så vores børn er 17 og 19 år, og de ligner os ikke, skraldgriner Rasmussen.
Samme munterhed fortsaetter, når man spørger til deres bugnende pengetank som følge af alle succeserne.
– Vi er sgu ikke blevet rige. Bevares – vi har aldrig manglet noget, men vi er ikke samlere. Når vi har haft lidt overskud, har vi brugt pengene til at købe os selv frihed, forklarer Wikke.
– På den måde har vi fået kraefter til at taenke os om og finde på noget godt. Det er vigtigere end millioner på kontoen, fastslår Rasmussen.