Ministeren:

Det er ikke mit ansvar Sundhedsminister Ellen Trane Nørby vil tilsyneladende ikke gå naermere ind i sagen omkring lange responstider. siger hun

Iforlaengelse af EKSTRAs kortlaegning af 19 ’døde zoner’ i Danmark ville vi gerne have haft et interview med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). EKSTRA har siden fredag 30. december forsøgt at få ministeren i tale, men det har hun ikke ønsket.

I stedet har hendes kommunikationsfolk fremsendt et svar pr. mail. Til disse svar har EKSTRA stillet uddybende spørgsmål, men heller ikke disse har ministeren ønsket at svare på.

svar på, hvor laenge ministeren synes, det er rimeligt at vente på en ambulance ved livstruende sygdom, og hvorvidt det er i orden, at borgere i Hals i Nordjylland venter 2,5 gange så laenge på ambulancen – i gennemsnit 14,57 minutter – som man gør i Aalborg bare 30 kilometer vaek.

Vi spurgte også til, om ministeren vil gøre noget for at sikre, at folk som Holger Krabbe fra Sydthy, der måtte vente 34 minutter på ambulancen, i fremtiden vil få hurtigere hjaelp, selv om de bor i landdistrikter.

ministeren: – Det er regionernes ansvar at planlaegge og drive ambulanceberedskabet ud fra lokale behov. De enkelte regionsråd fastsaetter mål for ambulancernes responstider, og regionerne er forpligtede til at følge op på, at målene overholdes.

Som det er i dag, fastlaegger regionerne selv deres mål for, hvor hurtigt ambulancen skal vaere fremme. I den region med klart flest ’døde zoner’, Region Nordjylland, er man imidlertid ikke i naerheden af at overskride sit responstidsmål, skriver hun.

region har man et mål om, at ambulancen i gennemsnit skal vaere fremme inden for ni minutter og 12 sekunder. Responstiden opgøres dog som et gennemsnit over hele regionen. Borgerne i 49 ud af 73 postnumre, svarende til 67 procent i regionen, oplever laengere responstider end de ni minutter og 12 sekunder. Alligevel fremstår det, som om ambulancen kommer til tiden. Til det siger ministeren:

– Hvis ambulancerne ikke kommer til tiden, er det naturligvis uacceptabelt. Derfor har jeg også en klar forventning om, at regioner, der oplever for lange responstider, vil tage de nødvendige initiativer, så borgerne kan få hurtig hjaelp,.

EKSTRA har efter ovenstående svar spurgt til, om det er korrekt forstået, at ministeren mener, det er i orden, at ambulancen ’kommer til tiden’, selv om 67 procent af postnumrene i Region Nordjylland har en laengere responstid end ni minutter og 12 sekunder.

Vi spurgte også til, om det er i orden, at regionerne fastlaegger vidt forskellige responstidsmål og opgør data så forskelligt, at det bliver umuligt at sammenligne alle regionerne.

Det har hun heller ikke svaret på.

føler man sig traengt på økonomien, og der er derfor ikke råd til at forbedre ambulancernes responstider, lyder det fra formanden for Danske Regioner. Det er Ellen Trane Nørby imidlertid uenig i. – Regionerne har fået ekstra penge i både 2016 og 2017, som de frit kunne bruge på ambulancerne, lyder det.

– Regeringen har i 2016 givet sundhedsvaesenet et generelt løft på 2,4 milliarder kroner. Og også med finansloven for 2017 er der afsat ekstra penge, som regionerne frit kan vaelge at prioritere til akutberedskabet, hvis de vurderer, at det er der, behovet er, skriver ministeren.

er formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, uenig i.

– Alle de ekstra midler, vi har fået tilført, er bundet til alle andre områder end det praehospitale. De er altså ikke frie. De er en del af finansloven, og de er bundet op på kraeftpakker og saerlige indsatser i mange forskellige områder. Nu har man jo lige vedtaget, at der også skal gaelde behandlingsret inden for 30 dage – uanset om det er en nedgroet negl, eller hvad det er. Så den der med, at der er masser af frie midler, den køber jeg ikke. Det er simpelt hen ikke rigtigt. Økonomien i regionerne er uhyre presset.

Universitet møder formanden for Danske Regioner opbakning fra sundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen. Investeringerne i sundhedsvaesenet er rekordlave, lyder det fra ham.

– Jeg mener helt klart, at regionerne er meget effektive til at drive sundhedsvaesen for de midler, de har. Investeringerne i sundhedsvaesenet set over de seneste år er rekordlave, og de få ekstra milliarder, man får tilført fra staten, er peanuts, hvis man ser det i forhold til regionernes samlede budget på omkring 110 milliarder kroner. Økonomien er utrolig stram, og tilførslen af frie midler, regionerne selv kan disponere over, er beskeden, fastslår han.