EU-OPLYSNING DET STORE TAG SELV-BORD
Millioner af kroner går hvert år til danske partier, som ifølge forskningschef har kunnet gøre naesten, hvad de ville med pengene
De danske partier svømmer i offentlige kroner fra partistøtte. Alligevel donerer partierne hvert år hinanden yderligere knap otte millioner skattekroner fra EuropaNaevnet til ’EU-oplysning’.
Men som Ekstra Bladet har afsløret de seneste dage, har EU-kronerne snildt kunnet bruges på projekter, der ikke ligefrem emmer af EU. Reglerne har nemlig vaeret yderst diffuse – og EU-oplysningsmidlerne har dermed reelt vaeret et tag selv-bord for partierne.
Det mener i hvert fald Roger Buch, som er ph.d. i statskundskab og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
De danske regler er ekstremt ringe i sammenligning med EU’s regler om støtte til partier
– De danske regler er ekstremt ringe i sammenligning med EU’s regler om støtte til partier. EU gør meget for at forhindre, at støtten ikke bare bruges til den almindelige drift af partier. Der er et direkte forbud imod det. De danske regler er derimod så diffuse, at det er naesten umuligt at kontrollere, om pengene blot bruges som almindelige driftstilskud til partiet, siger Roger Buch.
Ikke formålet
Forskningschefen peger på Ekstra Bladets afsløringer af DF’s kreative brug af oplysningsmidlerne.
– De viser, at helt almindelige aktiviteter som lokale generalforsamlinger og grundlovsmøder gøres til EU-arrangementer – blot med korte oplaeg eller taler, hvor EU indgår.
– Dette er helt klart ikke hensigten med Europa-Naevnets støttesystem, men reglerne er så diffuse, at det ikke kan slås fast, om reglerne er overtrådt, siger Roger Buch.
Forskningschefen saetter spørgsmålstegn ved, om Europa-Naevnets støtte til partierne giver mening.
– Europa-Naevnet støtter jo også anden EU-information end partiernes, og her ses dels langt mere detaljerede afrapporteringer, dels er der åbenlyst tale om aktiviteter, som naeppe ville vaere gennemført uden Europa-Naevnets støtte. Eksemplerne fra DF saetter spørgsmålstegn ved, om midlerne bruges efter hensigten, men også det langt mere fundamentale spørgsmål, om støtten overhovedet give mere EU-information eller blot er driftstilskud til DF og de øvrige partier, siger Roger Buch.
Europa-Naevnet, eller Naevnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa, som det blev døbt, blev sat i verden efter danskernes chok-nej ved afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Formålet var at ruste danskerne til at tage stilling til Europa-politiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
Men selv blandt partierne, der modtager støtte fra Europa-Naevnet, er der kritik af den nuvaerende ordning.
Medlem af Europa-Parlamentet fra Folkebevaegelsen mod EU Rina Ronja Kari mener, at systemet bør gentaenkes fuldstaendig.
– Det er måske ikke decideret propaganda. Men det er i hvert fald et skaevvredet system, hvor ja-partierne får flere penge, fordi de er større. Og vi får faerre penge, end vi egentlig får stemmer. Det er problematisk og bør laves om, siger Rina Ronja Kari.
Reglerne er så diffuse, at det ikke kan slås fast, om reglerne er overtrådt Eksemplerne fra DF saetter spørgsmålstegn ved, om midlerne bruges efter hensigten Sat i verden efter danskernes chok-nej ved afstemningen om Maastrichttraktaten
Laes også leder på bagsiden
MASSIV KRITIK: