Smukke Anas fa
Efter et tilløb som krigsramt teenager befandt Ana Ivanovic sig pludselig rampelys, som uden nåde også fulgte hendes nedtur, før hun kom ud på den a
Hun er den smukkeste kvinde, jeg har set i mit liv. Simpelt hen den smukkeste
Mange af de kvindelige tennisspilleres karriere har fulgt den samme snorlige sti, og deres historier kan forekomme monotone i al deres forudsigelighed.
Historien om den karriere, som Ana Ivanovic netop har afsluttet, afviger markant. Både på grund af hendes varme personlighed, hendes saerdeles fotogene ydre og hendes barske forhistorie, som servede pulsen i hendes store fighterhjerte i gang. Hun er nemlig vokset ud af den serbiske tennis-revolution, der også taeller navne som Jelena Jankovic og Novak Djokovic. Talenter, som måtte traene i bunden af Beograds olympiske – og selvsagt tørlagte – svømmebassin mellem Natobombardementerne af byen sidst i 90’erne.
Herfra måtte hun tage bussen til Budapest i Ungarn for at flyve ud til turneringer. Hvis hun da var så heldig at få et visum og slippe forbi graensevagterne.
Vandt i Paris
Siden slog hun sig på banen til tops på verdensranglisten og vandt sin Grand Slam i Paris. Uden for kridtstregerne toppede hun med millioner af fans på de sociale medier og blev en efterspurgt model med sponsortaekke. Hun datede en golfstjerne og blev i sommer gift med en verdensmester i fodbold.
Og USA’s kommende praesident, Donald Trump, var ikke i tvivl efter at have mødt hende:
– Hun er den smukkeste kvinde, jeg har set i mit liv. Simpelt hen den smukkeste, draevede han om Ivanovic, som han fik en selfie med i 2014. Men ikke alt har vaeret idyl i mellemtiden. For siden hun i 2008 som 20-årig sensationelt slog sig til tops ved French Open, har hun haft svaert ved at bide sig fast i toppen. Praestationsangst og kaerestesorger i forhold til den australske golfspiller Adam Scott var angivelig blandt årsagerne til, at hun kort efter rutsjede ned ad verdensranglisten.
Mentalt skrøbelig
Siden kaempede hun sig tilbage. Som hun har gjort det i så mange kampe undervejs, når den notorisk skrøbelige mentalbalance begyndte at spille med og også kostede uventede nederlag. Få har kastet så mange bolde skaevt op til en serv, og få har lavet så mange dobbeltfejl som Ana Ivanovic.
Men når det hvinende grundspil fra baglinjen først kørte, måtte de fleste bøje sig.
Ana Ivanovic var ikke et af de østeuropaeiske tennis-børn, der er et produkt af et foraeldreønske. Tvaertimod måtte hun staedigt selv insistere, før hun fik lov at gribe ketsjeren.
– Jeg hører mange af de andre piger sige: Mine foraeldre vidste, jeg skulle vaere tennisspiller, før jeg blev født. Den slags kan jeg ikke lide at høre. Det lyder ikke sundt, har hun sagt.
Taknemmelig
– Og selv om de får succes, kan du ikke undgå at spørge dig selv, om de er lykkelige som mennesker. Da jeg var junior, så jeg flere af dem blive gennembanket af deres foraeldre. Mange af dem lever deres liv gennem deres børn.
Selv under den jugoslaviske borgerkrig voksede hun relativt ubekymret op, og hun havde et naert forhold til sine foraeldre, der laerte hende at vaere positiv og taknemmelig.
Men da først juniorkarrieren tog