BETJENTE: Det er det vaerste ved jobbet

Det er en af de absolut vaerste opgaver, man som betjent kan blive sendt ud til – det fortaeller flere politifolk samstemmende om det at blive sendt ud til pårørende for at underrette dem om, at et naert familiemedlem er død.

Og selv om der på politiskolen undervises i denne triste del af jobbet som betjent – så bliver det aldrig 'bare et rutinebesøg'.

– Det er en af de opgaver, der laegger tunge sten i rygsaekken, lyder det fra vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi, hvis betjente måtte overbringe den ulykkelige meddelelse til familien til en 65-årig mand, der døde i et sammenstød med et tankvogn.

På Politiskolens hjemmeside beskrives de ubehagelige hjemmebesøg også som en af de grundlaeggende opgaver i jobbet som politibetjent:

’Ingen vaenner sig nogen sinde til at underrette pårørende om dødsfald. Uanset om det skyldes vold, selvmord eller trafikulykker, er det en af de svaereste opgaver at tackle. Her er det en stor hjaelp, at psykologer og gode kolleger altid er parate til at tale de staerke oplevelser igennem med dig', lyder det fra skolen til de kommende betjente.

– Det er noget, man aldrig vaenner sig til. Det er en opgave, som de fleste helst vil vaere foruden, fortaeller Carsten Andersen, der har vaeret i politiet i 39 år.

Nu er han pressetalsmand ved Midt- og Vestsjaellands Politi, men før den mere tilbagetrukne stilling har han vaeret del af den aktive politistyrke. Og i den forbindelse har han selv prøvet at skulle overbringe pårørende beskeden om et dødsfald.

– Det er slemt, fordi man ved, at man kommer til at gøre folk så uendeligt ondt med beskeden, fortaeller han.

Tilvaerelsen styrter sammen

– Man prøver at aflevere beskeden på så naensom vis som overhovedet muligt. Men hvordan man end vender og drejer det, så ved man bare, at man kommer til at gøre folk meget ondt. Ofte styrter deres tilvaerelse jo i grus på et øjeblik, fortaeller Carsten Andersen, der beskriver, hvordan sådan et besøg ofte kan tage ret lang tid, fordi man gør sit bedste for at tale indgående med de pågaeldende. Det gaelder også om at sørge for, at de ikke er alene:

– Det kan vaere andre familiemedlemmer eller venner eller en nabo. Eller det kan vaere nødvendigt at sørge for en laege, der eventuelt skal komme med noget beroligende, fortaeller han.

Som vagtchef ved Vestegnens Politi er det blandt andet Thomas Christensens opgave at sende betjente ud, når pårørende skal underrettes i forbindelse med dødsfald.

– Det er o.k. at sige fra, hvis man af forskellige årsager ikke finder, man har det i sig den pågaeldende dag, fortaeller han og uddyber, hvordan personlige forhold, eller om man inden for kort tid eventuelt har vaeret ude på lignede opgaver, kan påvirke situationen.

– Vi prøver så at klaede de pågaeldende betjente så godt på som muligt. Hvem er afdøde, hvor gamle er de. Men det gaelder også i forhold til de mennesker, de skal ud til. Er der hjemmeboende børn? Hvilke typer er der tale om, fortaeller han.

Han beskriver, hvordan folk kan reagere meget forskelligt i den situation.

– Nogle kan finde på at reagere udfarende, mens andre bryder sammen, fortaeller han.

– Så det er vigtigt at vaere rigtigt forberedt, tilføjer han og fortaeller, at det er lige så vigtigt for kolleger at følge op hos de udsendte betjente bagefter:

– Her hos os følger vi – om nødvendigt – op med psykologisk debriefing.

Ingen vaenner sig nogen sinde til at underrette pårørende om dødsfald