Overlevede Pinds blik og Støjbergs magtrus
Susan Simonsen afslører rådden kultur med sexchikane og politisk sabotage i Venstre fra sin tid på Christiansborg.
sig udsat for et lystent blik fra Søren Pind. Og det var tilsyneladende ikke det vaerste.
af Politikens anden sektion torsdag stirrer en ung kvinde med Christiansborg i baggrunden alvorligt på avisens laesere. Jeg citerer fra artiklen:
’Susan Simonsen drømte om at arbejde med politik, men opgav efter at have set Christiansborg indefra. I en ny bog fortaeller hun om sine personlige oplevelser med det, hun kalder ’politisk sabotage’ og ’sexisme’ i toppolitik.’
Det lyder alarmerende – og interessant.
at laese interviewet, der har overskriften ’Samtalerne på Borgen var nedladende’ og opdager, at det opsigtsvaekkende vist ikke er hverken Borgen, dens samtaler, ’politisk sabotage’ eller ’sexisme’.
Det alarmerende synes derimod for laeseren at vaere en for Susan Simonsen kedelig konklusion. Nemlig den, at det hele handler mere om hende end om Christiansborg.
Jeg vil gerne tilstunde friske, unge øjne at se på landets parlament og dets gangarter og ud fra dette komme med kaek kritik.
Men som P1-vaerten Mads Aagaard Danielsen skriver på sin Facebook-profil:
’Jeg kan ikke helt finde ud af, om der er tale om en whistleblower eller et curlingbarn, der er blevet overrasket over vilkårene på en arbejdsplads, men historien om den tidligere Christiansborg-praktikant, der afslører dybe hemmeligheder fra magtens hjerte, har virkelig mange fascinerende momenter. Her om Søren Pind:
Søren Pind kigger på mig. Det sker, da jeg går ind på kontoret og to gange senere. Han kigger på mig med et saerligt blik. Det blik, manden har i sine øjne, når han føler lyst. Et blik, jeg instinktivt genkender.’
laest bogen med titlen ’De underdanige og de magtfulde’. Men min tvivl er betydelig mindre end min navnebrors i DR.
Der må vaere tale om et curlingbarn, der efter noget naer et weekendbesøg i virkeligheden erklaerer, at den bør laves om.
29-årige Susan Simonsen har laest politisk retorik på universitetet. Med den oplysning må man spekulere over, hvor mange skattekroner det har kostet at traene hende op, når hun bliver ’chokeret’ over, at man som praktikant i et Venstre i opposition skal arbejde for at genere den socialdemokratiske regering. Hvilket Inger Støjberg oplyser angiveligt ’chokerede’ praktikanterne om, at de skal.
Susan Simonsens forestilling om politisk arbejde indbefatter tilsyneladende ikke at stille paragraf 20-spørgsmål og skrive debatindlaeg. Desuden er hun tydeligvis ikke vant til hverken hierarki eller det at blive overset:
der ikke ville sige hej til mig, fordi jeg var studentermedhjaelper. Men cheferne snakkede alle med, så snart de kunne komme til det. Det handlede om at komme opad’, siger hun i et andet interview i Euroman i anledning af bogen.
Man kan laese Simonsens kritik ind i protestpartiet Alternativets tanke om, at politik skal have en ny form at udøves i. Man kan også lade vaere. Selv Alternativet ved, hvordan parlamentarisme foregår, og partiet spiller med og efter reglerne, så laenge det er vilkårene.
I Susan Simonsens ’drøm om at arbejde med politik’ er alle tilsyneladende magtasketer, hierarkier ophaevede, og interessekonflikter er afløst af god vilje og godt vejr på enighedsbarometeret.
her et rum tømt for konflikt. Borte er ’de underdanige og de magtfulde’.
Glemt er kønsdrift og andre ubekvemmeligheder sammen med forfatter Oscar Wildes ord – der også laegges i munden på praesident Frank Underwood i serien ’House of Cards’: ’Alt handler om sex. Bortset fra sex. Sex handler om magt.’
Under alle omstaendigheder har Susan Simonsen forhåbentlig med bogen fået sin hårdt savnede opmaerksomhed og med sin ’kritik’ vaeret forbi både ’Aftenshow’, ’Go’ morgen’, ’Go’aften’ og ’Go’nat Danmark’ med mere. Der burde således igen vaere ’balance’ i hendes forestilling om, hvad og måske også hvem verden finder vigtig.
Der må vaere tale om et curlingbarn, der efter noget naer et weekendbesøg i virkeligheden erklaerer, at den bør laves om
Søren Pind har vaeret så venlig at svare Euroman på kritikken af ham som en sexist med ’lyst i blikket’:
’Jeg kender ikke den pågaeldende og har ingen erindring i denne forbindelse. Hun må have kigget i mit glasøje.’
Hvilket Susan Simonsen altså har fundet ’nedvaerdigende’:
’Når man er i det, så negligerer man det. Det var en forsvarsmekanisme, for hvordan skal man ellers overleve’, som hun spørger i Politiken.
Godt, hun kom ud i live.