’ Hold kaeft eller du er fyret’

i Ringsted sammen med tillidsfolk fra FOA, som havde sat en ting på dagsordenen: Offentligt ansattes ytringsfrihed.

Det er et stort problem, at tavshedskulturen breder sig, fordi folk ikke tør deltage i den offentlige debat og ikke tør vaere kritiske eller komme med egne forslag.

FOA’s medlemmer oplever alvorlige problemer på mange arbejdspladser, hvis de skriver indlaeg i aviserne, går på tv eller Facebook eller bare vil tilføre en debat noget saglig viden.

’Hold kaeft, eller du er fyret’, som en af tillidskvinderne citerede en mellemleder for at have sagt til en medarbejder, der havde skrevet et kritisk indlaeg på Facebook.

Adskillige frygter sanktioner, indkaldelse til medarbejdersamtaler, advarsler og regulaere fyringer, hvis de tager del i debatten f.eks. om forholdene på offentlige arbejdspladser, skoler, plejehjem, sygehuse, boliger for sindslidende og andet. Og det er blevet vaerre og vaerre.

understreger en analyse, FOA foretog i november sidste år blandt sine medlemmer: Naesten hver tredje har oplevet kritisable forhold på deres arbejdsplads, som offentligheden burde kende til. Samtidig har 43 pct. oplevet negative konsekvenser ved at stå frem med kritik. Naesten halvdelen oplever mundkurv fra ledelsen. Hvor der i 2010 var 31 pct. der oplevede negative konsekvenser ved at stå frem om kritisable forhold, er tallet nu steget til 43 pct. Det går den helt forkerte vej med ytringsfriheden.

Og hvorfor udvikler det sig sådan? En af grundene er helt sikkert, at ledelseskulturen i den offentlige sektor er blevet hårdere. Det føler ikke kun FOA’s medlemmer, men også mange fra isaer FTF-forbundene, der vover pelsen og går offentligt ud med kritik og meninger. Eksempelvis folkeskolelaerere og sygeplejersker. Den iskolde arbejdsgiver laerte laererne at kende bl.a. under laererkonflikten, da de offentlige arbejdsgivere for første gang nogen sinde indrykkede annoncer i aviserne, hvor der ret direkte stod, at laererne er nogle dovne hunde.

hvem der går på banen, handler det isaer om faggrupper med en staerk faglig selvopfattelse og de, der befinder sig taet på borgerne. Det er de naere problemer i folks hverdag, og dem gider mange politikere og chefer i embedsvaerket ikke høre om. Slet ikke kritisk.

Det er i øvrigt ret typisk, at det er FOA og FTF, der kaemper kampen for offentligt ansattes ytringsforhold, mens f.eks. akademikernes organisationer er langt mere neddykkede.

Det er måske en af grundene til, at det har vaeret svaert for FOA og FTF at slå igennem over for politikerne. Folketinget er jo overbefolket med akademikere og få eller ingen fra FOA. Ud over Enhedslisten, SF og i behersket omfang de radikale har stort set ingen partier haft lyst til at gå hårdt ind i kampen for styrkelse af ytringsfriheden.

Folketinget er overbefolket med akademikere og ingen fra FOA

i oktober sidste år en vejledning om ’offentligt ansattes ytringsfrihed’, men den er røde roser bundet op med ingenting. Lyrikken er flot, men det er i mødet med virkeligheden ude på arbejdspladserne, at problemerne opstår. Og her har den ministerielle vejledning åbenbart ikke megen vaegt.

Men hvorfor den nye, stramme kurs?

Svaret er: Stramme budgetter, sparerunder, nedskaeringer. Efter vi af hensyn til EU fik en budgetlov i 2012, der laegger stramme rammer for udgifterne i stat, regioner og kommuner, er den økonomiske styring af hele den offentlige sektor blevet langt skrappere. Det maerker ikke mindst folkene i maskinrummet.

genspejler sig også i mange klagesager hos Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen. Han er de seneste år gået staerkt ind i debatten om ytringsfriheden og har uddelt nogle monumentale naeser. Ombudsmandens afgørelser er i disse sager afgørende, fordi vi ikke ud over grundloven har lovgivning om ‘yt- ringsfrihed’. Det mener et flertal af partierne ikke, der er brug for.

Dagligdagen på de offentlige arbejdspladser viser, at den ikke holder. Problemet er nemlig, at uden lovgivning er der ingen sanktionsmuligheder; chefer og ledere, som groft forsynder sig mod ytringsfriheden, slipper ofte helt uden konsekvenser.

Derved oplever medarbejdere, at det kan vaere enormt dyrt for dem at stikke hovedet frem. Det er lettere at holde kaeft. Og omfanget af selvcensuren registreres ikke.

Så indtil videre står grundlovens ord om ytringsfrihed for alle. Problemerne melder sig først, når ytringsfriheden bliver brugt.