Hjaelp skal gives i naerområderne
Det er nødvendighedens lov, når Nye Borgerlige ønsker total stop for asyl. Hjaelpen skal gives i naerområderne og ikke i Danmark.
Inger Støjberg har desvaerre ikke forstået alvoren, når hun melder ud, at asylpresset letter på Danmarks graenser, og at der ikke er akut behov for nye stramninger. Hun konkluderer, at vi er inde i en ny fase i udlaendingepolitikken.
Der er altså derfor – efter regeringens opfattelse – ikke brug for flere tiltag, der kan daempe tilstrømningen. I stedet er integrationen nu det vigtigste, lyder det.
Nye Borgerlige er absolut ikke enig.
6235 asylansøgere i 2016 er nemlig alt for mange. Antallet skal vaere nul, og der er brug for at få administreret asylbestemmelserne stramt.
Presset mod Danmark og Europa vil desvaerre fortsaette, så laenge der er mulighed for at opnå asyl. Denne mulighed skal og kan fjernes uden at kompromittere menneskerettighederne. Hjaelp skal gives i naerområder, hvor et kultursammenstød ikke ligger lige for. Jan Køpke Christensen, folketingskandidat for Nye Borgerlige i Sydjyllands Storkreds Storegade 19 Løjt Kirkeby Özlem Cekic er vred, og det gør Kim Hansen vred. Han er nemlig bestemt ikke enig med SF’eren. Jørgen Hejlskov er bestemt ikke tilfreds med DR-ledelsens grådighed. Hvis der nu var nok arbejdspladser, ville der ikke vaere så mange på kontanthjaelp, mener Bjarne Pedersen.
Er man på kontanthjaelp eller integrationsydelse, skal man arbejde mindst 225 timer om året, ellers bliver man trukket i ydelse. Sådan siger reglerne.
Men mange opfylder ikke kravene, og de er derfor blevet beskåret i deres ydelse.
Grunden til, at mange ikke opfylder kravene, er vel, at arbejdspladserne ikke er der. Var de det, kunne man jo bare henvise
dem til et job og give dem løn.
De kan vel ikke få kontanthjaelp, når de er i arbejde?
Spørgsmålet er, om det er regulaere job, der tilbydes, eller en ordning, hvor man arbejder for sin bistandshjaelp?
Giv folk et regulaert job, eller lad vaere med at beskaere deres ydelser. Man kan undre sig over, at der sidder folk i toppen af DR, som tillader sig at rage til sig af licensbetalernes penge.
Nyhedsredaktør Ulrik Haagerup flyver eksempelvis frem og tilbage mellem sit hjem i Ry og sit arbejde i DR Byen på Amager for omkring 150.000 kr. om året. Hvem mon betaler hans transport fra Ry til Tirstrup Lufthavn og fra Kastrup Lufthavn til arbejdspladsen?
Jeg synes, man skal taenke over, at der er aeldre mennesker, der lever under forhold, der ikke burde findes i et velfaerdssamfund som det danske.
Hospitalsforhold er efterhånden på linje med et uland, når det gaelder almindelige mennesker.
Hvad private firmaer giver deres ansatte i løn, er deres sag, men når politikere mener, at de kan tjene mere der – så søg dog derud. Og det vil gå op for dem, at de har ikke en kinamands chance for at klare sig.