Svend var mit store idol
– Han var den største jazz-musiker, vi har haft i Danmark. Det kan der ikke herske tvivl om. Han og NielsHenning Ørsted Pedersen skriver sig ind i historien, men Svend var først, og jeg har kendt ham siden mine drengeår, fortaeller Bent Fabricius-Bjerre.
Dansk film- og populaermusiks grand old man, Bent Fabric, begyndte selv sin musikerkarriere som jazzpianist rundt om på hoteller og bevaertninger, og han tøver ikke med at kalde Svend Asmussen for ’sit store idol’.
– Jeg traf ham allerede som 13-14årig. Han spillede på Tisvilde Badehotel, så der kørte jeg op for at høre ham og hans kvartet.
Drengen med de store musikerdrømme fik da også sine hedeste ønsker opfyldt.
– Vi kom til at spille sammen – og det har vi så igennem årene gjort et utal af gange. Man var altid tryg i hans selskab, for med Svend var tingene i orden. Han var perfektionist, og han havde virkelig noget at have sine store krav til musikerne i.
Metronome
Siden fik Bent Fabricius-Bjerre sit eget pladeselskab. Det hed Metronome.
– Her havde vi Svend Asmussen tilknyttet i mange år, så vi har virkelig arbejdet taet sammen. Alligevel er det svaert for mig med ord at beskrive, hvor meget jeg så op til Svend, og heldigvis spillede han jo, til han kom langt op i årene.
Karrieremaessigt mener Bent Fabric, at Asmussens mest gyldne øjeblikke var tiden med Swe-Danes (1959-61, red.), hvor han selv på violin, Ulrik Neumann på guitar og sangeren Alice Babs fik stor international berømmelse.
– Men hvis han selv skulle fremhaeve noget, ville det nok blive tiden, hvor han spillede sammen med Benny Goodman i USA. Det eventyr stod nok for ham som det største, og siden spillede de jo sammen flere andre gange – også i København.
Spaendende liv
Bent Fabricius-Bjerre er meget glad for at have kendt en mand som Svend Asmussen, og han mener, at når man er fyldt 100 år og har levet et langt og spaendende liv, så er alt godt.
– Det ville Svend også selv mene, siger Fabricius, der selv blev 92 i december sidste år.