KLOPP ER FOR TÅLMODIG
Liverpool-fans var det fuldstaendig forudsigeligt, at Liverpool tabte til kriseramte Leicester i mandags.
De har set det hele ufattelig mange gange før, og det er sket adskillige gange i denne saeson, at Liverpool er mødt op til en kamp uden på nogen måde at vaere klar.
I aften er det selvfølgelig anderledes: En stor hjemmekamp mod Arsenal på Anfield.
Her bør Liverpool have gode muligheder for at hente tre point, for Arsenal praktiserer normalt en stil, som passer bedre til det, som Jürgen Klopp gerne vil.
Men selv en sejr vil ikke fjerne det indtryk, som man har fået over en lang periode af Liverpool. Der er store problemer, som man ikke fik løst i transfervinduerne.
Det mest frustrerende for Liverpool-fansene er, at de problemer blev påpeget af stort set alle hen over sommeren, hvor man faktisk havde mulighed for at gøre noget ved dem.
Defensiven fungerer stadig ikke.
ydmygelse i Leicester gik Liverpool efter pausen over til at spille med et tremands-forsvar, der bestod af to midtbanespillere, Lucas og Emre Can. Samtidig blev en forsvarer med 100 landskampe, Ragnar Klavan, siddende på baenken.
Og så spillede man lige i haenderne på Leicester ved at insistere på at skubbe bagkaeden langt frem. Mod et hold, hvis eneste reelle trussel var Jamie Vardys hurtighed i rummet bagved i omstillinger.
Det er ikke sådan, man spiller mod Jamie Vardy. Det er sådan, man spiller mod Andy Carroll.
På venstreback-positionen har man i denne saeson benyttet en midtbanespiller i James Milner, fordi Alberto Moreno i premierekampen var en decideret katastrofe. Ganske som han havde vaeret i den sidste kamp før sommerferien, finalenederlaget til Sevilla.
Så når der nu dukker historier op i pressen om, at Moreno (og andre) kan vaere fortid i klubben til sommer, kan Liverpoolfans med rette undre sig over, hvorfor det skulle tage et år mere, inden Jürgen Klopp indså eller accepterede, at spanieren bare ikke er god nok.
Nu tales der også om, at Dejan Lovren skal have en ny kontrakt, og han er da en dygtig spiller, når det kører. Men han har haft så mange skader, at man på et tidspunkt er nødt til at spørge sig selv, om det er vaerd at fortsaette med at satse på og dermed ofre rytmen i bagkaeden.
Uanset hvad svaret bliver på dette, synes jeg , at man kan kritisere Klopp for at vaere for tålmodig med sine spillere.
modstandere i 2017 har luret, at nøglen til succes mod Liverpool er at spille langt og direkte over det første, aggressive pres, så man kan udnytte de defensive svagheder. Alle undtagen Tottenham.
Men jeg savner også, at Liverpool finder en løsning på, hvad man gør, når tingene ikke fungerer. At man har noget andet at falde tilbage på. At man har nogle spillere, der tager initiativ.
I offensiven har man tidligere i saesonen haft stor succes med Roberto Firmino som falsk nier. Men det er også blevet laest af modstanderne. Firmino har scoret tre mål og lavet nul assists i sine seneste 18 kampe.
Og det leder mig videre til det naeste problem. For man har ikke andre løsninger. Truppen er simpelt hen ikke bred nok.
Det er fint, at man gerne vil give muligheder til de unge spillere i løbet af en saeson, men i Liverpool kommer man for hurtigt til talenterne. Eksempelvis på højreback er der ikke noget imellem Nathaniel Clyne og den helt uprøvede Trent Alexander Arnold.
Helt generelt kan man sige, at Jürgen Klopp ser ud til at vaere havnet der, hvor Brendan Rodgers også nåede til på et tidspunkt i Liverpool.
Man kan gøre meget med at købe spillere, som man selv kan forsøge at udvikle.
Men hvis den strategi skal give succes, så skal man lykkes med stort set alle sine transfers. For så er der ikke tid til at vente på, at det potentiale, som man køber, måske en dag ude i fremtiden bliver indfriet.
Derfor gør det ikke for alvor indtryk, at vi nu laeser historierne i de engelske aviser om, at der vil ske en udrensning af marginalspillere til sommer.
Liverpools fans ved jo godt, at det ikke kommer til at rykke noget, hvis man saelger Emre Can og Alberto Moreno kun for at erstatte dem med nye udgaver af de samme spillere.
Og der kan man godt saette spørgsmålstegn ved Liverpools ejere og deres villighed til at gøre det, der skal til for at opnå den succes, som man har travlt med at forklare, at man går efter.
Jürgen Klopp ser ud til at vaere havnet der, hvor Brendan Rodgers også nåede til på et tidspunkt i Liverpool
klubber, der er klar til at smide store beløb efter de bedste spillere og til at betale de lønninger, som de bedste spillere kraever.
Det får man ikke indtryk af, at Liverpools ejere er klar til. Man gør enten det ene eller det andet – men ikke begge dele.
Sadio Mané var dyr i overgangssum, men forholdsvis billig lønmaessigt. James Milner ankom på en fri transfer, men han fik en bedre kontrakt. Kunne man forestille sig Manchester United, Manchester City eller Chelsea laegge den slags begraensninger på sig selv?
Men ligesom med historierne om en kommende udrensning kan Liverpools fans også godt gennemskue, at når klubben offentliggør adskillige kontraktforlaengelser i slutningen af transfervinduet i januar. Så skyldes det jo nok, at man forsøger at afbøde en negativ reaktion på, at der ikke bliver foretaget indkøb, der kunne forstaerke holdet.
Fansene kan også godt se, at timingen er maerkelig, når klubben mandag aften efter nederlaget i Leicester pludselig ud af det blå offentliggør, at man har ansat en ny direktør. Hvis ejerne har glemt det, så er det nu mere end fem år siden, Liverpool senest vandt et trofae.
På et eller andet tidspunkt er man nødt til at overveje, om det skyldes klubbens overordnede strategi.