SLET MIG ELLER MØD RYGMAERKERNE
Jeg laeser med dyb forundring og foragt, at alle chefer i dagsog ugepresse naegter at efterkomme mit rimelige krav om at slette de snavsede artikler, der blev skrevet om mig i 2009.
Det var en sammensvaergelse af politi og dommer, der fik mig idømt en bøde på 20.000 kr. for at have købt en smule kokain. Kvaliteten var end ikke ret god, så det var en hård straf for en begraenset nydelse.
Jeg ved ikke, hvad chefredaktørerne mener med, at de ikke vil slette dele af danmarkshistorien. Det er for fanden ikke danmarkshistorie, at jeg tager en sniffer. Og jeg er jo nødt til at købe stoffet af maend med rygmaerker. I havde vel ikke taenkt jer, at jeg skulle rende rundt og lede efter forhandlere i skumle kvarterer?
Taenk hellere på, hvad min farfar Herman Zobel og min far Peter har gjort for nationen. De solgte Codan-forsikringer til den halve befolkning. Det skulle pressen hellere mindes. Men det er vel misundelse, der er på spil, blot fordi min familie tjente nogle få hundrede millioner til os selv?
Kokain-artiklerne udgør et usmageligt snageri i mit privatliv. Er der ingen graense? Det naeste bliver vel, at pressen fortaeller, hvor ofte min mand er utro, eller hvor tit jeg får blonderet manken?
Jeg giver nu jer chefredaktører en sidste advarsel:
Enten sletter I samtlige artikler om den latterlige kokain-sag – eller også sender jeg mine venner med rygmaerker en tur forbi privaten hos jer. Så får I lidt mere at skrive om.