Venstre: Det er underligt, hvis man ikke bliver bedre til sit arbejde år for år
– Man tror, at man hvert år kan effektivisere uden at investere pengene igen. Men hvis du vil holde bilen kørende, så må du altså tanke den op, siger Harun Demirtas. Forpustet og forjaget.
Kristian Jensen bør saette en stoppe for hurtig-løberiet på landets sygehuse.
Det er beskeden fra sygeplejersken Harun Demirtas, som har sin daglige gang på Rigshospitalets intensiv afdeling for for tidligt fødte.
Han har derfor ivaerksat en utraditionel indsamling af sine kollegers udslidte kondisko. Og kollegerne skal ikke vaske dem inden afleveringen i starten af april, understreger han.
På den måde vil Harun Demirtas vise landets kassemester, at effektiviseringerne på sygehusene er gået for vidt, når de ansatte nu bliver nødt til at iføre sig hurtigløbersko for at kunne følge med.
Han drømmer sig tilbage til dengang, hvor sygeplejerskerne havde tiden til at gå i den traditionelle hvide traesko med gummisål.
– Er tiden ikke bare løbet fra traesko?
– Nej. Rigtig mange savner deres traesko og sandaler. Årsagen til, at traeskoen er egnet til hospitalerne - udover komforten - er jo forholdet til hygiejne. Den er nem at gøre ren, hvis der kommer blod eller andet på. En løbesko ... En aeldre mand bliver vaccineret mod influenza af Harun Demirtas i efteråret.
den skal altså vaskes i vaskemaskine, siger Harun Demirtas.
Fyringer på stribe
Sygeplejersken er frustreret over, at selv om politikerne valg efter valg lover flere penge til sygehusene, så maerker han og kollegerne det ikke i hverdagen.
– Min afdeling har fyret sygeplejersker, laegesekretaerer og en speciallaege. Vi kan ikke maerke noget som helst til de flere penge. Vi er underbemandet og løber staerkere og staerkere.
Ligesom Dansk Sygeplejeråd har han set sig sur på
kravet om to procents produktivitetsstigning årligt.
– Man tror, at man hvert år kan effektivisere uden at investere pengene igen. Men hvis du vil holde bilen kørende, så må du altså tanke den op.
– Det går ud over patienterne og patientsikkerheden, vurderer Harun.
Konkret oplevede Harun Demirtas, at den travle hverdag skabte en farlig situation, da en lille dreng fik iltdyk, uden at nogen ansatte hørte alarmen. Episoden har han beskrevet i et debatindlaeg i Jyllands-Posten. Venstres medlem af sundhedsudvalget, Jakob EngelSchmidt, hilser den usaedvanlige indsamling velkommen.
– Jeg synes, det er rigtig godt borgerne aktivt deltager i den politiske proces, Så sygeplejersken skal have ros for initiativet.
– Der er dog to fakta, som jeg synes, er vaesentlige: 1) Der er år efter år kommet flere penge til sundhedsvaesenet. 2) Det er ikke regeringen, der er ansvarlige for, hvordan hospitalerne i Region Hovedstaden drives. Det er Sophie Haestorp Andersen, der er regionsborgmester.
– Så hvis man mener, at der bliver brugt faerre penge på varme haender og flere penge på administration, så klag til de politikere, som er ansvarlige for butikken. Hun er socialdemokrat og sidder på sit kontor i Hillerød.
– Så han retter sin aktion et forkert sted hen?
– Jeg er lige så forarget over, at der bliver faerre varme haender, mens antallet af djøfere på sygehusområdet stiger, siger Jakob EngelSchmidt.
For meget administration
– Men kravet om at effektivisere år for år kommer vel fra Finansministeriet?
– Det er helt fair, hvis man er utilfreds med det. Men ser man på de samlede bevillinger til sundhedsvaesnet, så er de altså steget. Derfor er min helt ydmyge pointe, at det er underligt, hvis man ikke bliver bedre til sit arbejde år for år. Der kommer ny teknologi. Nye arbejdsmetoder. Sådan er det også i sundhedsvaesnet.
– Ja, der kommer krone for krone flere penge. Men der er større udgifter til medicin. Der kommer flere aeldre. – Det er helt fair, hvis man er utilfreds med det, siger Jakob Engel-Schmidt (V). samtidig har jeg på fornemmelsen - uden jeg har tallene foran mig, da jeg sidder på den fynske motorvej - at antallet af administratorer og djøf-ansatte er steget i den her sektor, siger Jakob Engel-Schmidt.
Finansministeriet udkom så sent som i fredags med en analyse, som viste, at regionerne bruger stadig flere penge på administration.