Klavs Bruuns umulige mission
det tre på stribe. Men ikke af den gode slags. Tre nederlag i Golden League i Frankrig, hvor Klavs Bruun Jørgensens udsatte kvinder desvaerre kun spillede rollen som det tynde øl. I søndagens nederlag på 31-23 mod Norge blev manglerne igen udstillet.
Efter fjerdepladsen ved EM i december i Sverige, blev der taendt et håb om, at landsholdet igen var på vej til at blive en etableret del af det gode selskab. Og håbet var selvfølgelig også, at det indtryk ville blive bestyrket i Golden League-staevnet, hvor der har vaeret kompetente modstandere i de russiske OL-guldvindere, de norske EM-vindere og de franske vaerter, der tog bronzen ved EM.
ud fra de tre kampe i Le Mans og Orléans er vi stadig meget langt fra verdenstoppen. Klavs Bruuns tropper har ikke taget et skridt fremad. Vi har klart vaeret overmatchet på stort set alle parametre i samtlige tre kampe. Det gaelder forsvar, angreb og ikke mindst fart.
Tidligere var kontrafasen et fintslebet dansk våben. I dag er det naermest ikke eksisterende. Vi får ingen af de lette mål, men det har vores tre modstandere i Frankrig fået. Også i den grad. De har alle løbet os over ende og nådesløst straffet vores fejl. Måske bedst illustreret af Norge, som i søndagens kamp brugte de første fem minutter af anden halvleg til med fire kontramål på stribe at bringe sig foran med ni mål. Og så var den kamp for alvor afgjort.
Frankrig var de første forberedelser frem mod VM-slutrunden i Tyskland til december. Men man kan diskutere, om udbyttet har vaeret rejsen vaerd. På forhånd var truppen ramt af afbud fra flere af spillerne fra EM-truppen, herunder målvogteren Sandra Toft, som var staerkt savnet. Desuden valgte Klavs Bruun at spare en raekke af de spillere, som dog var med i flyet til Frankrig. Han tog hensyn til de klubber, som stadig har et hårdt program frem mod sommerpausen.
Er det så en rigtig prioritering? Ja, hvis spillerne virkelig er så smadrede, som vi nu har hørt i en hel uge. Men hvorfor virker nordmaendene så ikke på samme måde draenet for kraefter? Eller russerne, der lørdag kørte os helt over og på et tidspunkt var foran med 11?
ser på resultaterne i Frankrig, mener jeg, at Klavs Bruun tog for meget hensyn til klubberne. De mange taesk, landsholdet har indkasseret, taerer alvorligt på selvtilliden, og nu sidder vi igen med en fornemmelse af, at landstraeneren er i gang med en opbygningsfase, hvor der er meget langt til målet.
Landsholdet spillede en god første halvleg mod Rusland i lørdags. Ellers har det vaeret en tung omgang. Alt for mange tekniske fejl, braendte straffekast og for få redninger har gjort, at vi i samtlige kampe har haengt efter. På positivsiden kan vi glaede os over, at unge bagspillere som Mie Højlund og Line Haugsted har vist, at de indeholder stort potentiale. Der var også i momenter udmaerket stregspil, hvor Sarah Iversen gjorde en god figur. Hun fyldte også godt i et forsvar, som ellers ofte var på gyngende grund. Om otte måneder er der en ny slutrunde, og holdet har ikke rykket sig siden EM. Der er stadig for få spillere i truppen, som formår at bringe det ekstraordinaere. Det må give traener Klavs Bruun Jørgensen noget af en hovedpine.
har brugt kampene i Frankrig til at prøve et 5-1-forsvar af. Fie Woller var udset til at udfylde den fremskudte rolle, men hun var for let at bringe i ubalance.
Det blev faktisk en del bedre, da 19-årige Mie Højlund fik tjansen. Hun er hurtig på fødderne, og på trods af sin unge alder laeser hun spillet rigtig godt. Hun formåede at lokke nordmaendene i faelder.
Burgaard er i modsaetning til Laerke Christensen en tovejs-spiller, og den slags er i høj kurs. I dette tilfaelde dog ikke hos Klavs Bruun
skade spillede vi i de sidste to kampe med Laerke Christensen som højre back. Mod Rusland var hun kun boldflytter, mens hun mod Norge viste noget mere mod. Hun har udviklingspotentiale, men hun har altså ikke endnu den klase, som Louise Burgaard indeholder.
Burgaard er i modsaetning til Laerke Christensen en tovejs-spiller, og den slags er i høj kurs. Men i tilfaeldet Burgaard gaelder det ikke hos Klavs Bruun, der helt uforståeligt har valgt at se bort fra FC Midtjylland-spilleren.
med til at understrege fornemmelsen af, at landsholdet kun er under opbygning.
Men om otte måneder er der en ny slutrunde, og holdet har ikke rykket sig siden EM. Der er stadig for få spillere i truppen, som formår at bringe det ekstraordinaere. Det må vi bare erkende.
Men når der er spillere i den hjemlige liga, som kan mere, end det vi har set i de seneste dage i Frankrig, er det svaert at forstå, at de ikke er med i truppen.
Her taenker jeg både på Louise Burgaard og Kristina Kristiansen, som begge har sat aftryk i håndbold-ligaen. Kristina Kristiansen bringer fart, og Burgaard laver mål. Begge dele var staerkt savnet i weekenden.