Vikarer koster hospital dyrt
Sygeplejerskevikarer kostede Sjaellands Universitetshospital 29 millioner kroner i 2016.
Det er over en fordobling i forhold til 2015, hvor man gav 12 millioner for vikarer. Det fremgår af en aktindsigt, TV 2 Lorry har fået.
Hospitalet har flere åbne stillinger til fastansatte sygeplejersker, men på trods af det er udgifterne til vikarsygeplejersker steget voldsomt.
Og det er i høj grad, fordi sygeplejerskerne siger nej tak til at blive fastansat, mener Helle Dirksen, kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjaelland.
Står til rådighed
Hun er ikke begejstret for udviklingen:
– Vi så jo gerne, at de fleste sygeplejersker blev ansat i faste stillinger, og at de penge, arbejdspladserne bruger på vikarer, i stedet blev omsat til faste stillinger, siger Helle Dirksen til TV 2 Lorry.
– Men det giver jo også flere steder højere løn, hvilket gør, du kan arbejde kortere tid, men alligevel få løn, der svarer til en fuldtidsstilling.
Én af de sygeplejersker, der har valgt at blive vikarsygeplejerske, er Tine Rosenhøj. Hun tog skridtet fra fastansat til vikar for fire år siden, da hun ikke kunne få hverdagen til at haenge sammen som fastansat med to syge døtre.
– Det virkede som en god idé, for jeg kunne ikke få det til at fungere på andre måder, siger hun til TV 2 Lorry.
Med nok vagter at tage af har Tine Rosenhøj stadig taet på en almindelig arbejdsuge, men med arbejdstider hun selv bestemmer.
Hun modtager nemlig mellem 10 og 15 sms’er om dagen med tilbud om vagter i de perioder, hun stiller sig til rådighed for vikarbureauet.
– Man skal gøre op med sig selv, om det er en måde, man har lyst til at leve på, men som det ser ud nu, har jeg ikke haft problemer med at få vagter nok, siger hun til TV 2 Lorry.