– Kira, fortryder du nu, hvor kritikken mod programmet vaelter ned, at du sagde ja til at deltage?

– Nej, jeg har det fint med at vaere med. Jeg er uddannet inden for området, så jeg ved godt, hvad jeg laver, og hvad jeg byder Henrik, som jeg skal hjaelpe med at tabe sig. Men jeg laerer også noget nyt i programmet og i debatten, der kører nu. Noget om, hvad overvaegt også kan vaere.

– Hvordan har du det med at vaere i samme båd som Mascha og Fetterlein?

– Vi skal jo bringe noget forskelligt til bordet. Vi er tre meget forskellige mennesker med forskellig tilgang, forskellige udfordringer i livet og forskellig kropsbygning, og vi er castet til forskellige roller. Programmet har fået meget kritik, isaer Mascha. Men hun er jo castet til at sige de vilde ting, det er sådan, hun er, og det, folk vil have. Hvis hun ikke sagde de ting, skulle folk da have deres tv-penge tilbage. Men jeg har slet ikke vaeret på skaermen endnu, og jeg synes, det er lidt pres, for jeg skal vise det lidt mere nuanceret, når jeg kommer på.

– Kan du forstå den kritik, der har vaeret af programmet?

– Nej, meget af det er jeg ikke enig i. For mig at se er det ansvarsfralaeggelse. Der bliver flere og flere overvaegtige mennesker, og fødevareindustrien og samfundet generelt gør det ikke nemmere for os at vaere eller blive slanke. Men man kan ikke blive ved at fralaegge sig ansvaret. Man er nødt til at tage ansvar og hanke op i sig selv, om man er syg eller ikke syg. Uanset om det er psykologisk eller fysisk, man har udfordringer, så bør man søge hjaelp i stedet for at give op.

– Jeg har svaert ved at tage kritikken alvorligt, når den kommer, før folk har set udsendelserne. Det er et sundhedsprogram pakket ind i underholdning, det skal man forstå. Kritikken af, at jeg selv tager på bare for at tabe mig igen, er et eksperiment. Ingen ved, hvordan det går, men det er mit ansvar. Lad nu mig gøre, hvad jeg vil med min krop, og Henrik gøre, hvad han vil med sin krop. Vi er ikke ofre, vi har helt styr på det.