De hader foraeldregenerationen
Der er mange forskellige organisationer på den franske nationalistiske fløj. En del af de aeldre personer er med i forskellige grupper til højre for Front National. Mange blev smidt ud af partiet, da Marine Le Pen lavede en udrensning, da hun overtog magten fra sin far, Jean-Marie Le Pen. Han blev også haeldt ud.
En anden gruppe er Génération Identitaire, der er en ungdomsgruppe med omkring 2000 medlemmer. De laver aktivisme og har blandt andet besat socialistpartiets kontor og gjort det samme ved en bygning, der var planlagt til at skulle blive til moské.
En af lederne er Pierre Larti. Han hader sine foraeldres generation af et godt hjerte.
– Vi skal STOPPE indvandring. Vi skal også arbejde for at få indvandrerne til at rejse hjem. Det er bedre for dem, og det er bedre for os, siger Larti og forklarer, at gruppen i den grad er en modreaktion mod foraeldregenerationen – 68’erne, som Génération Identitaire hader.
– De gik ind for ødelaeggelsen af europaeiske vaerdier og identitet. De ødelagde alt, og nu betaler vi regningen. Vi har ingen jobs, vi har ingen familier – mange bliver skilt. Vi har ingen solidaritet, siger han.
Génération Identitaire og Front National er helt uafhaengige af hinanden, men langt de fleste medlemmer – hvis ikke naermest dem alle – af Génération Identitaire stemmer på Front National.