EVERGREEN vil ikke huskes for resultater eller mål – men som en spiller, der satte holdets succes over alt

Sidste stop var VM-kampen mod Italien, der med nød og naeppe blev besejret 2-0 efter to sene scoringer.

Måske Danmarks letteste kamp i turneringen – men den vanskeligste for 36-årige Green.

– Kampen var svaer at komme igennem for mig.

– Det var bare et skift ad gangen og håbe, at jeg ikke fik ødelagt for meget.

– Der var lidt tid til at sidde og taenke over tingene i forhold til de andre kampe, hvor det bare kørte med 120 i timen, siger Morten Green.

Han har efter kampen fået en øl i hånden og lidt ro på. Men klumpen i halsen sidder der.

Holdet over alt

Landsholdet har i mere end halvdelen af hans liv vaeret en institution for ham.

– Jeg kan slet ikke beskrive alle de ting, jeg kommer til at savne. Jeg er afklaret med beslutningen.

– Men jeg kommer til at savne det helt vildt, siger Morten Green.

Som ishockeyspiller har han vaeret et forbillede for mange – men det er ikke som en spiller eller leder på isen, at han egentlig helst vil huskes.

– Det, der altid har vaeret vigtigt for mig, er, at jeg altid har haft respekt for de andre drenge.

– Det er vigtigt for børn at laere. Ishockey er et holdspil. Det foregår ikke på Facebook eller Instagram.

– Det handler om at få maksimalt ud af en gruppe. Ikke om at saette 20 individer ud på isen. Få gruppen til at fungere så godt som muligt.

– Det var jeg satme ikke god til, da jeg var ung.

– Men det laerer man, når man bliver aeldre.

Oprykning det største

Med 316 landskampe og 19 slutrunder er minderne utallige. Men et par enkelte skiller sig alligevel ud

– Der er ingen tvivl om, at det år, vi rykkede op (B-VM i 2002 i Ungarn, red.) er det største for mig. Et kaempe

Det handler om at få maksimalt ud af en gruppe. Ikke om at saette 20 individer ud på isen. Få gruppen til at fungere så godt som muligt

skridt for dansk ishockey, og det var med til at forme en ny generation af spillere.

– Det var sammen med