Halal-kød, nej tak
Jeg har en dialog med Dansk Supermarked vedrørende kød, der saelges i kaedens butikker, samt koncernens holdning til, om dette kød stammer fra rituelt slagtede dyr eller ej, og jeg er både overrasket og indigneret over, at man som forbruger i Danmark må tåle følgende:
At stort set alt kød halalslagtes.
At intet af dette kød maerkes ’halal/ikke halal’.
At stort set al okse- og kyllingekød, der således halalslagtes på danske slagterier, endvidere gøres til genstand for en islamisk velsignelse under den rituelle slagtning.
Jeg gør mig absolut ingen forestillinger om, at kødet smager anderledes, men jeg vil have valget som forbruger.
Rituelle slagtninger er endnu et fuldstaendig grotesk og utidssvarende knaefald for lige så utidssvarende religioner. Det har ingen berettigelse i Danmark i 2017.
I Danmark foregår halalslagtning angivelig ved, at dyret først ’gøres bevidstløst’ (enten ved at blive slået i hovedet eller ved at komme i et elektrisk bad); antagelig fordi man derved mener, at den efterfølgende rituelle forblødning på den måde bliver mere ’human’. Det aendrer imidlertid ikke på, at dyret fortsat, både principielt og fysisk, slagtes rituelt af religiøse årsager.
Jeg synes, det er beskaemmende. Mildest talt.
Efter at have laest om emnet på internettet kan jeg konstatere, at det har vaeret genstand for debat flere gange før, og jeg håber, jeg med naervaerende kan genstarte den debat.
Efter min mening bør rituel slagtning forbydes i Danmark uanset metoden, og som et absolut minimum må vi som borgere i et land med en lang, kristen historie kunne kraeve maerkning af kødet, så vi har et valg – og dermed kan distancere os fra denne praksis, når vi ønsker det.