SURT SHOW! Udtagelse
EM UDEN DE BEDSTE: Ajax og RB Leipzig har blokeret for, at Kasper Dolberg og Yussuf Poulsen kan spille med ved U21-EM i Polen i naeste måned
Yussuf Poulsen har netop vaeret med til at sikre oprykkerne fra RB Leipzig sølvmedaljer i Bundesligaen efter en til tider taet dyst mod Bayern München – og klubben holder godt fast i danskeren, der ikke får lov til at komme med til det kommende U21-EM i Polen. U21-landstraener Niels Frederiksen må undvaere de bedste danske spillere, når landsholdstalenterne i naeste måned deltager ved U21EM i Polen.
Der var ingen Kasper Dolberg, Pierre-Emile Højbjerg, Viktor Fischer, Andreas Christensen, Yussuf Poulsen, Pione Sisto, Jacob Bruun Larsen eller Riza Durmisi i den trup på 23 unge spillere, som U21-landstraeneren udtog i Tycho Brahe Planetarium i København i går.
– To klubber, Ajax og RB Leipzig, har vi fået henvendelse fra. De klubber ønsker kun, at Kasper Dolberg og Yussuf Poulsen deltager i enten A-landskampene eller ved EM. Og de spiller med i A-landskampene, forklarer Niels Frederiksen.
Om årsagen til, at landstraeneren har set bort fra de øvrige navne, siger han:
– Jeg tror, at det vil gå ud over kollektivet. Jeg er heller ikke tilhaenger af at spille med spillere, som ikke har vaeret med i kvalifikationen.
Den beslutning betyder, at Danmark stiller med de naestbedste ved slutrunden, hvor holdet er havnet i dynamitgruppen med Tjekkiet, Tyskland og Italien.
Når Niels Frederiksen ikke kunne få de absolut bedste spillere med, må han stille sig tilfreds med, at profilerne nu hedder:
Andrew Hjulsager, Andreas Maxsø, Lasse Vigen Christensen, Marcus Ingvartsen, Christian Nørgaard, Kenneth Zohore og Lucas Andersen.
Fremragende kvalifikation
U21-landstraeneren er ikke glad for at tale målsaetning for U21-landsholdet ved EM, hvor man senest blev slået ud i semifinalen.
– Slutrunder og målsaetninger hører ikke sammen. Når man kommer til slutrunder, gør man det for at komme videre fra gruppespillet til semifinalen. Det er vigtigere at tale om forudsaetningerne for succes, siger Niels Frederiksen.
– Hvis vi skal have succes, kraever det, at vi har et staerkt kollektiv, et klart spillemaessigt udtryk og et taktisk koncept. Vi skal nok ikke have for mange marginaler imod os, hvis vi skal have succes, konstaterer Niels Frederiksen.
Danmark kommer til EM efter en gruppesejr, hvor det blev til ni sejre og én uafgjort mod Wales. Målscoren er imponerende 24-3.
Vi skal nok ikke have for mange marginaler imod os, hvis vi skal have succes Jeg er ikke tilhaenger af at spille med spillere, som ikke har vaeret med i kvalifikationen
EM-slutrunden i Polen begynder for Danmarks vedkommende 18. juni i Krakow med opgøret mod U21-spillerne fra Italien.
Siden følger opgøret mod Tyskland 21. juni og det sidste opgør mod Tjekkiet 24. juni.