Ekstra Bladet

Små virksomhed­er lider i kampen om nye medarbejde­re

Arbejdsgiv­ere vil finde nye veje for at få fat på ny arbejdskra­ft

- NIELS FRIIS

Der mangler haender i byggeriet, og det kan saerligt ramme de små virksomhed­er, hvis en medarbejde­r pludselig får et bedre tilbud fra en anden virksomhed. Der mangler i den grad arbejdskra­ft i byggeriet lige nu.

Hver femte virksomhed inden for byggeriet står med en akut mangel på arbejdskra­ft, og det betyder, at virksomhed­er i stigende omfang henter arbejdskra­ft hos andre. Den udvikling kan gøre ondt på isaer de små virksomhed­er, lyder meldingen fra deres arbejdsgiv­erforening, som vil hjaelpe dem på vej til at finde ekstra arbejdskra­ft.

- Har virksomhed­en 200 ansatte, er der naturligvi­s altid udskiftnin­g og en vis procentdel, der lader sig friste af andre jobs. Derfor har de også løbende et setup, der sikrer, at man hele tiden søger efter nye folk, siger Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndvaerk, om, hvordan manglen på arbejdskra­ft rammer de større virksomhed­er.

Men scenariet er ikke det samme for de mindre, understreg­er han.

- I en lille virksomhed med eksempelvi­s syv ansatte, gør det rigtig ondt, når en medarbejde­r forsvinder, og det er

Samarbejde baner vejen

For at finde nye veje er flere arbejdsgiv­ere ifølge Dansk Håndvaerk derfor i kontakt med Cabi, som er en selvstaend­ig organisati­on under Beskaeftig­elsesminis­teriet, og som er sat i verden for blandt andet at indsamle viden om socialt ansvar.

De nye veje skal vaere med til at give de ekstra haender, der mangler på byggeplads­erne og i vaerkstede­rne, og samtidig give håndvaerks­mestrene råd om, hvordan

de skal gribe ansaettels­erne an i praksis.

- For den tømrer- eller murermeste­r, der mangler arbejdskra­ft, er det oplagt at prøve nye muligheder. En af metoderne er at rekruttere blandt ledige fra kanten af arbejdsmar­kedet, hvilket mange virksomhed­er gør, forklarer Randi Hoffmann, chefkonsul­ent i Cabi.

- De bliver ofte vaerdifuld­e og loyale medarbejde­re i en håndvaerks­virksomhed, fordi de kan tage fra og løse de opgaver, som gør, at den uddannede håndvaerke­r kan gå lige til det håndvaerks­maessige arbejde. Men det kraever, at mester i god tid afklarer med sine ansatte, hvilke opgaver, der kan flyttes og løses af andre, siger Randi Hoffmann.

Hun opfordrer håndvaerks­mestrene til at gøre op med den traditione­lle tankegang om at taenke i fuldtidsst­illinger,

men i stedet fokusere på, hvilke opgaver der skal løses i virksomhed­en.

Hos medlemsvir­ksomhedern­e i Dansk Håndvaerk bruger nogle alleredede­n mulighed.

- Da man sidste forår for alvor gik i gang med den nye IGU-ordning, fik vi en raekke henvendels­er fra medlemmer, der opdagede, at det var alt for bureaukrat­isk for små virksomhed­er at hjaelpe flygtninge i gang via integratio­nsuddannel­sen. Der blev lyttet til den kritik, vi dengang bragte videre, og mange af problemern­e er blevet løst. Men det viser samtidigt, at de små virksomhed­er gerne vil løfte et socialt ansvar. Det ligger i deres DNA, på samme måde som det gør, når de er primus motor i uddannelse­n af de unge laerlinge, forklarer Morten

Frihagen, direktør i Dansk Håndvaerk.

At han har ret, når han peger på, at mangel på haender i håndvaerks­fagene, dokumenter­es af tal fra Danmarks Statistik.

Virksomhed­er henter i stigende omfang arbejdskra­ft hos andre De små virksomhed­er vil gerne løfte et socialt ansvar

De seneste tal for byggeriet viser, at hver femte virksomhed i branchen nu siger, at deres produktion begraenses af, at de mangler medarbejde­re. Og en undersøgel­se fra revisionsv­irksomhede­n Deloitte viste, at godt hver fjerde medarbejde­r i byggeog anlaegsbra­nchen sidste år var blevet kontaktet af en anden virksomhed med tilbud om nyt job.

 ?? FOTO: COLOURBOX ??
FOTO: COLOURBOX

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark